Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/07-25   -   Pressemeddelelse

Tre europæiske hæderspriser til Webfleet



Webfleet, Bridgestones globalt anerkendte flådestyringsløsning, har for nyligt modtaget tre store europæiske hædersbevisninger. Priserne er en anerkendelse af banebrydende innovation i Webfleets AI-drevne Fleet Advisor og af mangeårigt lederskab inden for flådestyring.

Rising Star i Tyskland 

I Tyskland blev Fleet Advisor kåret som "Rising Star" ved Baugewerbe Produkt des Jahres 2025-prisuddelingen. Prisen, der tildeles af den tyske byggebranches ledende fagblad Baugewerbe, lægger vægt på, at brugen af AI er med til at forbedre flådens synlighed og dermed at give bedre overblik over logistikken i komplekse byggeprojekter. 

Innovationspris i Polen 

I Polen vandt Fleet Advisor prisen "Fleet Derby 2025" i kategorien Digital/AI Innovation in Management. Prisen afspejler, at markedet efterspørger intuitive, datadrevne værktøjer, der kan hjælpe logistiksektoren med at forenkle analyser og træffe daglige beslutninger på et datadrevet grundlag. 

Hæder i Spanien 

Webfleet er også blevet hædret i Spanien med "Award for Excellence in the Road Transport Industry" fra den førende logistik- og transportpublikation Cadena de Suministro. Denne pris er en markering af Webfleets 25 år lange erfaring inden for innovation og af virksomhedens bidrag til effektivitet, sikkerhed og digital transformation i mobilitetssektoren. 

En ros til teamet og kunderne 

"Disse priser er en fantastisk anerkendelse af innovationen, teamworket og kundesamarbejdet bag Webfleet Fleet Advisor," udtaler Jan Maarten de Vries, President for Fleet Management Solutions hos Bridgestone. 

"Vi satte os for at gøre flådedata mere tilgængelige, intuitive og handlingsrettede, og det er inspirerende at se, hvor hurtigt branchen omfavner AI til at træffe bedre beslutninger hurtigere." 

Flådestyring med AI 

Fleet Advisor bruger generativ AI til at give hurtige, kontekstrige svar på forretningskritiske spørgsmål. Fleet Advisor er bygget på ISO/IEC 27001:2017-certificeret sikkerhed og overholder GDPR og EU's AI-lovgivning – hvilket sætter en ny standard for ansvarlig, AI-drevet flådestyring. 

I stedet for at navigere i komplekse dashboards kan brugerne skrive en simpel forespørgsel og modtage øjeblikkelig, visuel indsigt med anbefalinger og forslag til næste skridt. Løsningen hjælper allerede flåder over hele Europa med at øge effektiviteten, reducere omkostninger og forbedre sikkerhed og bæredygtighed. 

"Sammen fremhæver disse priser styrken af Webfleets engagement i banebrydende innovation og kundedrevet fremskridt," slutter Jan Maarten de Vries. 

Om Webfleet 

Webfleet, Bridgestones globale flådestyringsløsning, anvendes af mere end 50.000 virksomheder verden over til at forbedre flåders effektivitet, støtte chauffører, øge sikkerheden, forblive compliant og arbejde mere bæredygtigt. I mere end 25 år har fleet managers optimeret den daglige drift gennem datadrevne indsigter baseret på Webfleet 

Webfleet bidrager til Bridgestones globale virksomhedsengagement, The Bridgestone E8 Commitment. The Bridgestone E8 Commitment definerer den værdi, Bridgestone har forpligtet sig til at levere til samfundet, kunderne og fremtidige generationer inden for otte fokusområder: Energy, Ecology, Efficiency, Extension, Economy, Emotion, Ease og Empowerment, som er Bridgestones kompas til at guide strategiske prioriteter, beslutningstagning og handlinger i alle områder af virksomheden. 

Mere information på: webfleet.com. Følg os på X: @WebfleetNews og LinkedIn @Webfleet. Besøg Bridgestone.com eller Bridgestone Newsroom for at få flere oplysninger om Bridgestone Corporation. 


Billeder


Pressekontakt

Lea Mensel
  +45 5337 6181
  +45 5337 6181

Firma

Bridgestone Mobility Solutions
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 5046 0241
  +45 5046 0241

https://www.webfleet.com/da_dk/webfleet/

Modtag nyheder fra Webfleet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater