Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/05-25   -   Pressemeddelelse

Hands-On Mikrofonden indgår strategisk samarbejde med OneProgram for virksomheden SignIT

Hands-On Mikrofonden har indgået en strategisk aftale med OneProgram ApS om at understøtte udviklingen af virksomheden SignIT. Aftalen betyder at OneProgram ApS overtager halvdelen af Hands-on Mikrofondens anparter i SignIT, der er en SaaS virksomhed med en egenudviklet løsning indenfor digital signering.

Formålet er at accelerere væksten og sikre en markant kommerciel skalering af den danske tech-virksomhed.

Med overtagelsen bringer OneProgram en omfattende værktøjskasse af kompetencer ind i SignIT - herunder dyb erfaring med digital vækst, teknologiudvikling og forretningsoptimering.

“Vi har skabt OneProgram for at hjælpe foundere og supportere kapitalfonde med en højere succesrate i at modne og vækste B2B SaaS virksomheder”, fortæller Kim Østergaard, stifter og adm. direktør i OneProgram.

Solid platform med vækstpotentiale
SignIT har etableret sig som en førende dansk udbyder af digitale signeringsløsninger, der hjælper virksomheder med at digitalisere og effektivisere deres dokumenthåndtering. Virksomhedens løsninger anvendes allerede bredt på tværs af brancher og udgør en robust platform med et solidt teknisk fundament.

Kim Østergaard, udtaler videre: "Vi ser en virksomhed med en skalerbar teknologi, et voksende kundegrundlag og opererer på et marked, der i stigende grad efterspørger sikre og brugervenlige digitale signaturplatforme. Det er et naturligt match for vores kompetencer og vision."

Fra prototype til markedsleder
Hands-on Mikrofonden har været medejer siden 2020 og har spillet en afgørende rolle i at udvikle SignIT fra prototype til markedsklar løsning. Parternes gensidige interesse er at udvikle SignIT til markedsleder inden for digital signering.

Som led i aftalen indtræder OneProgram som aktiv medejer med både operationel og strategisk involvering. Virksomheden vil tilføre specialistkompetencer inden for produktudvikling, B2B-markedsføring, automatisering og salgsoptimering.

"SignIT er et produkt med substans, og vi ser det som vores opgave at få løsningen ud til endnu flere virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder. Med vores tilgang og erfaringer fra lignende cases har vi en klar plan for, hvordan vi tilføjer tempo, struktur og værdi," fortsætter Kim Østergaard.

SignITs øvrige kapitalejere, herunder grundlægger og adm. direktør Søren Laursen, glæder sig over det nye strategiske samarbejde:
"Partnerskabet med OneProgram tilfører præcis de kompetencer og det netværk, vi har brug for i næste fase af vores rejse. Jeg ser frem til samarbejdet med de erfarne kræfter i OneProgram og til sammen at forløse SignITs fulde potentiale."

Med dette strategiske partnerskab tager SignIT et afgørende skridt mod at blive den førende digitale signeringsplatform i Danmark – med ambitiøse planer om ekspansion til det nordiske marked og det nordlige Europa.

Om SignIT ApS:
SignIT er en dansk teknologivirksomhed specialiseret i sikre og brugervenlige digitale signeringsløsninger, der effektiviserer virksomheders dokumenthåndtering.
www.signit.dk

Om OneProgram ApS:
OneProgram er en specialiseret tech-investor og udviklingshub, der hjælper lovende teknologivirksomheder med at skalere gennem strategisk rådgivning, operationel støtte og adgang til et omfattende netværk. OneProgram investerer alene i B2B SaaS virksomheder.
www.oneprogram.com

Om Hands-On Mikrofonden A/S:
Hands-on Mikrofonden investerer i bæredygtig vækst i Danmark ved at stille kloge penge til rådighed – risikovillig kapital kombineret med en stærk involvering direkte i selskaberne gennem vores 22 partnere. Hands-On Mikrofonden har p.t. 9 aktive investeringer.  Læs mere på  www.hands-on-mikrofonden.dk
 

 


Billeder


Pressekontakt

Kim Østergaard
CEO
  +45 42 55 55 55

Firma

OneProgram ApS
Rølkjær 4
6600 Vejen, Danmark

  +45 42 55 55 55

https://oneprogram.com

Modtag nyheder fra OneProgram ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater