Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/10-13   -   Pressemeddelelse

Behov for målrettede midler til energirenovering

Regeringen har planer om, at de danske boligejere skal reducere deres energiforbrug med 50 % frem mod 2050. I jagten på det ambitiøse mål bør en pulje med midler målrettet energirenovering komme på tale.

"Det vil være en stor sejr for miljøet, hvis regeringen med den kommende finanslov viser, at den tager energirenovering alvorligt og er villig til at afsætte midler, som kan sikre tidssvarende og energieffektive boliger til alle - uanset boligens ejerform", siger direktør i ABF, Jan Hansen.

Andelsboliger vil også være grønne
Andelsboligforeningerne udgør 8 % af boligerne i Danmark. En stor del af foreningerne har til huse i gamle utætte etageejendomme. Alligevel bliver andelsboligforeningerne ofte glemt.

"Andelsboligforeningerne har et stort behov, men desværre ser vi gang på gang, at de ikke er med holdet, når tilskud til grønne initiativer og energirenovering deles ud", siger Jan Hansen.

Behov for tilskud
En undersøgelse blandt andelsboligforeningerne viser, at der er stor interesse for energirenoveringsprojekter, men at det er en barriere, at renoveringsprojekterne ikke umiddelbart er rentable.

"Næsten en 1/3 af andelsboligforeningerne angiver i vores undersøgelse, at de mangler finansiering. Derfor efterlyser de tilskudsmuligheder, som er en væsentlig tilskyndelse til at komme i gang med energirenovering", fortæller Jan Hansen.

Derfor synes han også, at det et problem, at den nuværende BoligJob-ordning er skruet sammen på en måde, så andelsboligforeninger ikke kan drage nytte af den.

Se til Tyskland
I stedet efterlyser ABF's direktør målrettede ordninger, som alle kan få gavn af, og han håber derfor, at regeringen vil lade sig inspirere af nabolandet mod syd.

"I Tyskland har man med målrettede tilskud og statsgaranterede lån sikret, at knap en fjerdedel af boligmassen er blevet energirenoveret - og tilmed skabt en kvart million job. Energirenovering af bygninger er ikke kun godt for miljøet, det er også med til at skabe beskæftigelse", siger Jan Hansen.

Relevant information

http://abf-rep.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

ABF
Vester Farimagsgade 1
1606 København V, Danmark

  +45 33 86 28 30

http://www.abf-rep.dk

Modtag nyheder fra ABF på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater