05/05-09
-
Pressemeddelelse
Avisen Riksdag & Department vælger talesynteseløsning fra Acapela Group til sin taleavisversion
Avisen Riksdag & Department vælger talesynteseløsning fra Acapela Group til sin taleavisversion
Da avisen Riksdag & Departement, Sverige, ledte efter en hurtigere og mere enkel og økonomisk løsning til indlæsning og distribution af sin taleavisversion, der først og fremmest retter sig mod svagtseende, så valgte man en talesynteseløsning fra Acapela Group.
Riksdag & Departement, "Sveriges politiske nyhedsavis", udkommer med 38 numre om året og har et oplag på 10.800 eksemplarer. Den indtalte taleavis, en 60 minutters sammenfatning af avisens indhold, blev tidligere distribueret på CD med posten.
Da avisen ledte efter en mere effektiv og moderne løsning, så man det som et muligt alternativ at udnytte internettet og talesyntese. Alt taget i betragtning blev Acapela vurderet til at have den bedste ydelse blandt de indkomne tilbud. Talesyntesens gode kvalitet og den hurtige og smidige produktionsproces blev afgørende faktorer for beslutningen. I stedet for blot at få en sammenfatning af avisen kan de abonnenter, der foretrækker at lytte i stedet for at læse, nu også få avisen i sin helhed.
- Vi vælger at gå over til den nye moderne teknik med talesyntese, som er mere omkostningseffektiv end de tidligere metoder, og som desuden har en meget god kvalitet," siger avisens chefredaktør Nils Funcke.
Den trykte version af avisen udkommer om mandagen i udgivningsugen, og taleavisen skal være tilgængelig senest onsdagen efter. Det hele foregår på den måde, at avisredaktionen afleverer en PDF-fil med det kommende nummer til Acapela, fredagen inden den trykte avis bliver publiceret. Acapela danner derefter en taleavis ved hjælp af talesyntese, stemmerne Elin eller Erik, og leverer den senest to arbejdsdage senere. Abonnenterne vil kunne downloade taleavisen i DAISY- eller MP3-format, enten fra www.rod.se, eller via et link, som sendes ud per e-post. Den bliver også sendt som CD til dem, som ønsker det. Læserne, eller rettere sagt lytterne, kan altså downloade en MP3-fil af avisen og dermed lytte til den fx på mobiltelefonen eller MP3-spilleren.
- Vi er meget glad for samarbejdet med Riksdag & Departement. Ved hjælp af talesyntese har vores kvalitet forbedret sig i de seneste år, og med den ny teknik til fremstilling af taleaviser er der flere og flere, som vil få mulighed for at lytte til deres avis, fx når de kører bil eller sidder i undergrundsbanen. Det er altså ikke bare den svagtseende verden, som har glæde af den her udvikling," mener Lars-Erik Larsson, VD for Acapela Group.
Om Riksdag & Departement
Med 38 numre om året dækker Riksdag & Departement hvert skridt i den politiske proces, fra forslag til færdig beslutning. Avisen udelader intet i den politiske proces, som resulterer i ny lovgivning. Avisen rapporterer om alle direktiver om udredninger, udredningernes forslag, promemorier fra departementet, regeringens propositioner og Riksdagens beslutning. R&D overvåger også EU: ministerrådet, parlamentet, kommissionen og domstolen. Riksdag & Departement blev første gang udgivet i 1939. Riksdagen er den administrative hovedaktør bag avisen men har ingen indflydelse på avisens indhold. Riksdag & Departements chefredaktør Nils Funcke blev i 2008 tildelt Sveriges advokatsamfunds journalistpris.
Som motivation for udnævnelsen anførte juryen, at avisen er blevet "en interessant og informativ publikation, som udviser bred opmærksomhed over for juridiske spørgsmål." Mere information, se www.rod.se Informationen hentet fra www.rod.se.
Om Acapela Group
Førende i Europa inden for stemme- og taleteknologi og specialist i udvikling og implementering af naturlige talegrænseflader. Acapelas taleløsninger er blevet integreret i en række forskellige tjenester og applikationer såsom tale-svar-tjenester, talende websider, multimedia, læsehjælpemidler til svagtseende m.m. Acapelas taleløsninger, talesyntese eller tekst-til-tale (TTS) og talegenkendelse (ASR) er tilgængelige på 25 sprog med over 50 forskellige stemmer.
For mere information, besøg:www.acapela-group.se
For at se eksempler på, hvordan teks-til-tale kan bruges i interaktive webapplikationer, talende e-kort m.m., besøg Acapelas sprudlende forsøgsværksted: www.acapela.tv
Relevant information
http://www.acapela.tv