10/11-10
-
Pressemeddelelse
Acapela Group præsenterer Rasmus, en ny dansk talesyntesestemme af meget høj kvalitet, og infovox3, en fleksibel talesynteseløsning for svagsynede
Acapela Group, en førende aktør inden for stemmeløsninger og taleteknologi, præsenterer Rasmus, en ny mandlig dansk talesyntese af højeste kvalitet til yderst virkelighedstro tekstoplæsning. Gruppens kvindelige danske stemme hedder Mette, og nu introduceres Rasmus som supplement til Acapelas udbud af nordiske stemmer. Acapela kan pt. tilbyde en sprogportefølje på i alt 30 sprog og 50 stemmer. Lyt til Rasmus på: http://www.acapela-group.com/danish-32-text-to-voice.html
Talesyntese - eller tekst-til-tale - er traditionelt set blevet brugt som hjælp til svagsynede, således at de kan få adgang til skreven information på computere. Den tekniske udvikling og produkternes meget høje kvalitet har dog gjort, at de syntetiske stemmer også anvendes i en række andre sammenhænge såsom højttalermeddelelser, tjenester med indtalte svar, e-learning, webkampagner, talende avatarer, oplæsning af webindhold, mobile applikationer mm. Rasmus og de andre stemmer kan i forbindelse med Acapelas løsninger til udviklere integreres i forskellige applikationstyper på adskillige tekniske platforme såsom pc, Mac, server, iPhone/iPad, Symbian m.fl.
Infovox3, ny fleksibel talesynteseløsning for svagsynede: tydelige og behagelige stemmer til anvendelse på flere computere
Rasmus indgår ligeledes i den nye produktion infovox3, som er en fleksibel talesynteseløsning for svagsynede. Med infovox3 udrustes computerne med Acapelas talesyntese, som med tydelige og behagelige stemmer læser tekstbaseret information op i realtid og sikrer brugeren en maksimal tilgængelighed til computeren. Infovox3 kan installeres lokalt på op til tre computere og kan tilsluttes til computerens USB-port og således anvendes som bærbar løsning på computere uden installeret talesyntese eller skærmlæser.
Infovox3, som er opfølgeren til Infovox Desktop og Infovox inKey, har et bredt udvalg af mandlige og kvindelige stemmer - i alt 50 stemmer på 24 forskellige sprog. Formålet er, at brugeren, som frit kan vælge op til fem stemmer, skal finde en stemme, som han/hun har det godt med i den daglige brug. Muligheden for at vælge en stemmekombination, som omfatter udenlandske sprog, betyder, at det er muligt at få læst information op på det valgte sprog og endda lære et nyt sprog. Produktet omfatter en række andre spændende funktioner: Pronounciation Editor til udtalestyring af ord, f.eks. i forbindelse med egennavne og undtagelser, Speech Creator til oprettelse af MP3-filer (udelukkende til privat brug) af valgfri tekstfiler, således at brugeren kan lytte til indholdet på sin MP3-afspiller eller på mobilen, samt to medfølgende simple skærmlæsere, Infovox Reader (fhv. Thunder) og NVDA, der sikrer adgangen til computere uden installeret skærmlæser. Infovox3 understøtter fuldt ud både 32- og 64-bit operativsystemer og skærmlæsere.
###
Acapelas distributører står for salget af Infovox3 i Danmark, se en fortegnelse på:
http://www.acapela-group.com/text-to-speech-denmark-57-distributors.html
###
Om Acapela Group
Førende i Europa inden for stemme- og taleteknologi og specialist i udvikling og implementering af naturlige talegrænseflader. Acapelas taleløsninger er blevet integreret i en række forskellige tjenester og applikationer såsom tale-svar-tjenester, talende websider, multimedia, læsehjælpemidler til svagtseende m.m. Acapelas taleløsninger, talesyntese eller tekst-til-tale (TTS) og talegenkendelse (ASR) er tilgængelige på 30 sprog med over 50 forskellige stemmer.
For mere information, besøg:www.acapela-group.com
For at se eksempler på, hvordan teks-til-tale kan bruges i interaktive webapplikationer, talende e-kort m.m., besøg Acapelas sprudlende forsøgsværksted: www.acapela.tv
Relevant information
http://www.acapela-group.com