Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/07-07   -   Pressemeddelelse

adServing har første handelsdag på OMX børsen First North fredag den 6. juli kl. 9.00

adServing solgte, trods et trægt marked, for mere end ¾ dele af det maksimale udbud. Salget af de nye aktier er fordelt på 286 nye investorer.

Introduktionen og udbuddet af op til 1.200.000 aktier i adServing International A/S til fast kurs på DKK 19 per aktie er trods et trægt marked blevet mødt med en stor interesse. Af udbuddet på de 1.200.000 stk. aktier blev der solgt 926.002 stk. aktier svarende til ca. 77 % af det maksimale udbud.

adServing har ved udbuddet fået 286 nye aktionærer, og Selskabet opnår ved tegningen et bruttoprovenu på ca. DKK 17,5.

"Jeg er tilfreds med den interesse vores selskab er blevet mødt med og med at det er lykkedes os at rejse mere end kr. 17 mio. i ny kapital. Vi skal nu gengælde vores nye aktionærers tillid ved at arbejde hårdt for at leve op til de mål, som vi har sat som del af vores ambitiøse vækststrategi. Første skridt bliver nu at investere i opbygning af agentnetværk og dermed etablering af adServing på det europæiske marked" siger Jesper Møller, adm. direktør, adServing International A/S.

Minimumstegningen på 600.000 stk. aktier blev således mere end nået, hvorfor de stillede tegningsgarantier ikke kom til anvendelse. Da efterspørgslen ikke oversteg det maksimale udbudte antal aktier, har alle indkomne ordrer fået fuld tildeling.

Første handelsdag på First North under Københavns Fondsbørs er den 6. juli 2007. Registrering af de tildelte aktier sker på købers konto i Værdipapircentralen mod betaling den 4. juli 2007. Som angivet i prospekt dateret 1. juni 2007 forventes den midlertidige fondskode for de udbudte Nye aktier sammenlagt med fondskoden for de Eksisterende aktier, hurtigst muligt efter at kapitalforhøjelsen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

For yderligere information kontakt venligst:
Jesper Møller, adm. direktør, adServing International A/S
Telefon: +45 33 28 41 41

adServing International A/S' godkendte rådgiver er:
Schrøder, Lucas & Partnere, att.: Gert Mortensen
St. Kongensgade 68, 1264 København K
Telefon dir.: +45 70 27 11 88

adServing International A/S er en virksomhed som udlejer annoncesystemer til håndtering af online annoncer og anden digital annoncehåndtering. Virksomheden er repræsenteret med hel- eller delejede agenturer i Danmark og Sverige og salgsaktiviteter i Finland. adServing International´s annoncesystemer anvendes i dag i ni europæiske lande. Virksomheden har en klar strategi med fokus på hele Europa, og forventer at være repræsenteret i 25 europæiske lande i 2010. adServing International´s kunder tæller blandt andet MTG, Bonnier og QXL. For mere information om adServing International besøg www.adservinginternational.com

Relevant information

http://www.adservinginternational.com


Pressekontakt


Firma

adServing International A/S
Købmagergade 26A, 4. sal
1150 København K, Danmark

  +45 33 28 41 41

http://www.adserving.dk

Modtag nyheder fra adServing International A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater