02/06-10
-
Pressemeddelelse
Danmarks bedste lærer er fundet
For fjerde år i træk kårer ugebladet Ude og Hjemme Danmarks bedste lærer, og i år er det 50-årige Helle Kristensen fra Dyvekeskolen på Amager, der har fået den ærefulde titel. Helle blev personligt nomineret til Danmarks bedste lærer af sin 10-årige elev, Yasmin, og med førstepladsen i konkurrencen følger en check på 10.000 kroner til hele klassen.