Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/06-12   -   Pressemeddelelse

ALLIANCE+ erhverver Top Rengøring A/S, som i mange år har stået som markedsleder i Vejle og Trekantsområdet

Med opkøbet af Top Rengøring opfylder Alliance+ ønsket om en markant markedsposition i det vækststærke Trekantsområde med udgangspunkt i Top Rengørings flotte ejendom i Vejle N.

Det Polaris-ejede ALLIANCE+ tager et skridt videre mod opfyldelsen af strategien om fortsat vækst i Danmark. ALLIANCE+ har i forvejen et kontor i Trekantsområdet og med købet af Top Rengøring i Vejle sættes der fart på realiseringen af visionen om at øge tilstedeværelsen i Jylland.

ALLIANCE+ er den eneste af de store aktører på det danske marked, der udelukkende specialiserer sig i at levere professionelle rengøringsløsninger til offentlige og private virksomheder.

"Top Rengøring er virkelig en markant rengøringsudbyder i Trekantsområdet. Stærkt bygget op over bare 16 år af Dorthe og Johnny Kristiansen. Fokus hos Top Rengøring har ligesom for Alliance+ altid været på den gode kvalitet frem for udelukkende på den lave pris, og det har ført til såvel stærke kunderelationer som attraktive arbejdspladser", siger Henrik Nordenlund, Adm. direktør for ALLIANCE+.

"Indenfor det sidste ¾ år har Alliance+ udover Top Rengøring i Danmark købt såvel LB Rengøring i Hedensted samt Bidstrup Jensen i Odense. Vi har dermed virkelig bygget et stærkt fundament til yderligere vækst i Trekantsområdet og på Fyn. Vi vil fortsætte med opkøb i andre interessante geografiske områder i Danmark", siger Henrik Nordenlund.

"Salget af Top Rengøring til Alliance+ har været en meget stor beslutning for os. Det har været 16 sjove, lærerige, udfordrende og hårde år, som vi altid vil tænke tilbage på med positive tanker. Så det er med blandede følelser, vi sælger Top Rengøring. Tidspunktet er dog det helt rigtige for os, da vi gennem en periode har haft et ønske om nye udfordringer erhvervsmæssigt, og vi begge gerne vil have mere tid til familien.

I 1996 startede vi Top Rengøring helt fra bunden, og vi har haft enorm succes. Vi mener dog, at vores mål er nået, og vi overlader nu en sund virksomhed med en stor og god kundekreds og gode og engagerede medarbejdere til Alliance+. Alliance+ har for os altid været en respekteret konkurrent med værdier, der ligger tæt op ad Top Rengørings, og vi ser frem til, at vores medarbejdere hos Alliance+ får langt bedre fremtids- og udviklingsmuligheder i den nye organisation. Vi glæder os til at følge Alliance+'s succes fra sidelinjen.

Sluttelig vil vi sige en stor tak til vores trofaste og loyale kunder, som vi håber også vil tage vel imod vores beslutning. Der er for os ingen tvivl om Alliance+ kan levere samme høje standard, som kunderne har været vant til. Også en stor tak til medarbejderne igennem alle 16 år. En speciel tak skal lyde til vores inspektører, administrative medarbejdere og assistenter som har fulgt med udviklingen og støttet op om os til alle tider" siger Dorthe og Johnny Kristiansen fra Top Rengøring.

Med købet af Top Rengøring har ALLIANCE+ en årlig omsætning på næsten 900 mio. DKK og overtager 300 medarbejdere i Trekantsområdet. Hermed konsoliderer ALLIANCE+ sig som en stor og stærk spiller i Trekantsområdet.

ALLIANCE+ beskæftiger efter købet knap 3.700 medarbejdere og har en god position i Danmark med kontorer i Glostrup, Århus, Kalundborg, Ålborg, Hedensted, Odense og Vejle, samt en landsdækkende organisation i Sverige.

Det er mellem parterne aftalt ikke at oplyse købsprisen.

Yderligere oplysninger:
ALLIANCE+ Adm. direktør Henrik Nordenlund, tlf. 7020 7011, mob. 6040 3340


###

Bestyrelsen i ALLIANCE+
Bestyrelsen er besat med erfarne kræfter: Derrick Miller, der har 20 år bag sig i ISS, er formand. Indtil 2006 var Miller CFO i Group4Falck, og bidrager således med betydelig indsigt i drift og opkøb af servicevirksomheder. John S. Dueholm, tidligere Executive Vice President i SAS. Dueholm var tidligere COO i ISS. Endvidere er Henrik Fabricius, der bl.a. har en baggrund som CEO i ISS Carepartner Nordic, medlem af bestyrelsen sammen med Polaris' repræsentanter Henrik Bonnerup, partner og CFO, og Jan Dahlqvist, partner.

Om Polaris Private Equity
Polaris Private Equity er en dansk kapitalfond, som investerer i veletablerede mindre og mellemstore virksomheder i Danmark og Sverige. Polaris er blevet tildelt en række priser - senest Årets kapitalfond 2010 af DVCA og Fundraising of the year ved SVCA Awards 2010. Polaris' investeringsfokus er virksomheder med et godt udviklingspotentiale og en omsætning på typisk DKK 200- 1.500 mio. Polaris har til dato investeret i 25 virksomheder, hvoraf 12 er solgt igen med godt resultat. Hertil kommer mere end 40 tillægsinvesteringer til porteføljevirksomhederne. www.polarisequity.dk

Relevant information

http://www.allianceplus.dk


Pressekontakt


Firma

ALLIANCE+
Produktionsvej 8-10
2600 Glostrup, Danmark

  60 40 32 12
  60 40 32 12

http://www.allianceplus.dk

Modtag nyheder fra ALLIANCE+ på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater