Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/02-15   -   Pressemeddelelse

Laura og William fra Nykøbing spiller musical i Askov

Laura og William bor i Nykøbing F. men har i øjeblikket hovedrollerne i musicalen Rebel Heart på Askov Efterskole i den anden ende af landet. De har kendt hinanden i 6 år, men fandt først ud af, at de skulle på samme efterskole dagen før de tog afsted

I uge 10 og 11 er der drama og kærlighed i luften på Askov Efterskole, idet alle skolens elever kaster sig over opsætningen af årets store musical " Rebel Heart"

I forestillingen kommer den klassiske fortælling om Robin Hood , der kæmper de svages og undertryktes sag, under kærlig behandling. Med inspiration fra Steam punkens univers, der kombinerer den Viktorianske tid med teknologien fra den industrielle revolution og krydret med moderne pop- og rockmusik pustes der nyt liv i den evige fortælling om magt, kærlighed og frihed.

Laura Nøddelund, der bor i Nykøbing F. og går i 9. kl. på Askov Efterskole har fået en af hovedrollerne som den unge Lady Marian "Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med musicalen. Jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk men også krævende og intens uge", spår hun. Laura går til daglig på Askov Efterskoles musical-linje, så skuespil, sang og dans er en naturlig del af hendes hverdag. Hun har ligesom skolens øvrige musicalinteresserede elever været til sang- og skuespil-audition før hun fik rollen.

Overfor hende i rollen som Robin spiller William Grinder Bretlau, der er knapt så vant til at performe. Han går på efterskolens Kunst- & Designlinje - og kommer ligesom Laura fra Nykøbing F.

Laura og William har kendt hinanden de sidste 6 år, men opdagede først dagen før de skulle starte, at de begge skulle gå på Askov Efterskole. "Jeg havde lagt et billede fra Askov på min Facebook væg" fortæller Laura og William fortsætter: "Og så fandt jeg ud af, at vi skulle gå her sammen. Det er da lidt sjovt, at vi tager så langt væk hjemmefra og så ender med at bo 8 meter fra hinanden". I de kommende uger skal de spille overfor hinanden som det unge elskende par Robin og Marian - noget ingen af dem havde set komme.

"Jeg har aldrig rigtig sunget for et større publikum før, så jeg kan da godt blive lidt nervøs ved tanken om at skulle på scenen og synge foran over 1000 tilskuere", siger William med et smil og tilføjer; "men det bliver virkelig fedt at prøve".

Både Laura og William har en kæreste på efterskolen, så den spirende kærlighed mellem Robin og Marian er rent skuespil, fastslår de begge grinende.

Fortællingen om den evige rebel Robin er i Askov Efterskoles version moderniseret og flyttet til en alternativ virkelighed. Endvidere er forestillingen selvfølgelig krydret med fed musik, skæve kostumer, lys, lyd, dans og multimedie, der alt sammen er med til at aktualisere og modernisere fortællingen.

Så der er lagt op til et par et par intense uger med drama, energi, engagement, timing og koncentration som kulminerer med premiere tirsdag aften d. 10/3 kl. 19.30.

Udover tirsdag spiller musicalen Rebel Hart i Festsalen på Askov Efterskole:

- onsdag d. 11/3 kl. 15.00 og 19.30
- torsdag d. 12/3 kl. 10.00 og 19.30

Alle er meget velkomne og der er gratis entré!

Pressekontakt

Sarah Schulze
Efterskolelærer - ansvarlig for musicallinjen
  +45 26 39 43 40
Thomas Tarp Hansen
Viceforstander
  +45 51 56 55 63

Firma

Askov Efterskole
Maltvej 1
6600 Vejen, Danmark

  +45 51 56 55 63

http://www.askovefterskole.dk

Modtag nyheder fra Askov Efterskole på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater