Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/06-16   -   Pressemeddelelse

Tidligere indsats for udsatte børn og unge støttes af Socialstyrelsen

Et ønske om at nedbringe antallet af anbringelser samt en generel tidligere forebyggende indsats vedrørende udsatte børn og unge fik i foråret Assens Kommune til at sende en ansøgning til Socialstyrelsens satspulje 'Mod en tidligere forebyggende og effektiv indsats på området for udsatte børn og unge'.

Styrelsen modtog 29 ansøgninger til en samlet sum på 73,4 mio. kroner, og man har kun valgt at støtte fire af de projekter, hvoraf Assens Kommunes projekt er det ene.

Helhedsorienteret indsats til 2,3 mio. kroner
Over en periode på tre år modtager Assens Kommune således 2,3 mio. kroner til at investere i initiativer, der understøtter Byrådets beslutning om en mere helhedsorienteret tilgang til området for kommunens udsatte børn og unge. Det betyder, at en række fagligheder knyttes tæt sammen, herunder dagtilbud, skole, sagsbehandlere, sundhedspleje, PPR m.v. Esben Krægpøth, Vicedirektør for Børn, Unge og Uddannelse, glæder sig over de ekstra midler, der nu tilføres området:

- Det betyder, at vi nu får mulighed for i endnu højere grad at sætte tidligere og mere effektfuldt ind i arbejdet med vores udsatte børn og unge, herunder at øge vores tværgående samarbejde i forhold til at forebygge eksempelvis anbringelser af børn.

- Tilgangen bygger på den såkaldte Sverigesmodel, som er afprøvet af flere danske kommuner. Socialstyrelsen har set selvsamme potentiale i den mere helhedsorienterede tilgang, som vi er i fuld gang med at udfolde. Vi rykker derfor tættere sammen og arbejder mere effektfuldt og professionelt på tværs af vores normalområde og det mere specialiserede børn- og ungeområde, siger Esben Krægpøth.

Pressekontakt

Esben Krægpøth
Chef for Dagtilbud og Skole
  64746446
  20691819

Firma

Assens Kommune
Rådhus All è 5
5610 Assens, Danmark

  64 74 73 77

http://www.assens.dk

Modtag nyheder fra Assens Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater