Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/06-11   -   Pressemeddelelse

Assens Kommune siger ja til samarbejde om udvikling på Fyn

Assens Kommune slutter som den femte fynske kommune op om det fælles fynske erhvervs- og turistudviklingsselskab Udvikling Fyn. Det blev besluttet på dagens byrådsmøde, da et enigt Byråd sagde ja til Udvikling Fyn.

- Jeg er glad for og tilfreds med, at et samlet Byråd har fulgt indstillingen, således at Assens Kommune nu er en del af Udvikling Fyn, og jeg er overbevist om, at samarbejdet vil styrkeudviklingen både på Fyn såvel som i Assens Kommune, siger borgmester Finn Brunse.

Han peger samtidig på, at Assens Kommune kan drage stor nytte af samarbejdet i Udvikling Fyn i kommunens bestræbelser på at øge befolknings- og turismeudviklingen samt antallet af vidensarbejdspladser.

- Der er mange fordele ved, at vi nu bliver en større organisation. Det giver også mulighed for at lave nogle mere slagkraftige fælles indsatser på erhvervs- og turismeområdet, samtidig med at vi kan bevare og videreføre vores lokale udviklingsnetværk, siger Finn Brunse.

I den nye organisering, overdrages de opgaver Udviklingsrådet i Assens hidtil har varetaget i et offentligt/privat samarbejde med Assens Kommune, til Udvikling Fyn. Det betyder i praksis, at medarbejderne virksomhedsoverflyttes til den nye organisation, og at midler til erhvervs- og turismefremme overføres til Udvikling Fyn.

Stærk opbakning til udvikling
C.C. Nielsen, bestyrelsesformand for Udvikling Fyn, er glad for Assens' ja.
- Med Assens' ja til at være en del af Udvikling Fyn er vi nu sikret en stærk opbakning til udvikling af erhvervsliv og turisme. Assens Kommune har ligesom Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Odense og Nyborg hele tiden troet på projektet. Når fem fynske kommuner står så tæt sammen, kan de gøre en forskel.

Også Mads Graves, direktør i Udvikling Fyn, er glad for opbakningen:

- Nu skal formaliteterne på plads, så Udvikling Fyn er en optimalt fungerende organisationen fra årsskiftet. Der ligger et arbejde forude, så vi sikrer os, at alle kommuner får lige stor indflydelse på de fælles fynske indsatser på erhvervs- og turismeområdet.

Med Assens Kommunes ja har foreløbig fem kommuner sagt ja til Udvikling Fyn. Udover Assens er det Odense, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Nyborg. Kerteminde har spørgsmålet på dagsordenen den 30. juni, mens Middelfart, Nordfyn, Langeland og Ærø på forhånd har meldt fra til udviklingsselskabet i første omgang.

Udvikling Fyn træder formelt i kraft den 1. januar 2012.

Relevant information

http://www.assens.dk


Pressekontakt


Firma

Assens Kommune
Rådhus All è 5
5610 Assens, Danmark

  64 74 73 77

http://www.assens.dk

Modtag nyheder fra Assens Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater