Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/09-11   -   Pressemeddelelse

Assens Kommune har fuld gang i at vedligeholde vandløb

Vandløbene i Assens Kommune er - ligesom nogle borgeres tålmodighed - spændt til bristepunktet. Kommunen har dog fuld turbo på efterårsgrødeskæring af vandløbene, der skal sikre bedre passage af vandet.

Den seneste tids voldsomme regnmængder betyder samtidig, at mange marker og enge nær vandløbene er oversvømmet. Som følge af de voldsomme regnvandsmængder, står vandet mange steder højt, fordi vandløbene ikke kan følge med i forhold til at lede vandet væk. Det går nogle steder ud over landmændene og deres afgrøder.

- Assens Kommmune får lige nu mange henvendelser fra især landmænd, der er utålmodige efter at få gang i vedligeholdelsesarbejdet af vandløbene på lige netop deres arealer, fordi vandet volder problemer på markerne, siger Lars Kristian Pedersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget og fortsætter:

- Jeg vil derfor gerne pointere, at kommunen forsøger at være så fleksibel som muligt og har flyttet rundt på maskiner og mandskab for at kunne sætte ind der, hvor oversvømmelserne har været værst, og hvor behovet har været størst af hensyn til afgrøderne.

Han suppleres af Skov- og Landskabsingeniør Jesper Kirkegaard fra kommunens Miljø- og Naturafdeling:

- Nogle synes, at efterårsgrødeskæringen kommer for sent, men det er umuligt for os at tage højde for den voldsomme mængde af nedbør, vi har fået hen over sommeren. Vores store udfordring er, at hvis vi lægger efterårsgrødeskæringen for tidligt, skaber genvæksten af planter i vandløbet afvandingsmæssige problemer i løbet af vinterperioden. Samtidig skal man huske, at efterårsgrødeskæringen skal sikre afvandingen i det tidlige forår. Lægger vi efterårsgrødeskæringen for tidligt, vil det vanskeliggøre færdsel på jordbrugsarealerne i foråret. Men vi forsøger at gøre det bedst mulige for flest mulige borgere.

FAKTA:
Det er landets kommuner, der har ansvaret for at vedligeholde de offentlige åbne vandløb. I Assens Kommune drejer det sig om cirka 250 km vandløb, hvor der blandt andet grødeskæres, fjernes grene, affald og andre spærringer samt tømmes sandfang. Det er lovgivningen, der regulerer, hvordan vedligeholdelsen skal foregå i forhold til vandløbenes form, dimensioner, fald, vandløbsmiljø og tidsplan.

Regulativet og arbejdskort for de enkelte vandløb kan fås ved henvendelse til Jesper Kirkegaard.

Yderligere oplysninger
Lars Kristian Pedersen, formand for Miljø- og Teknikudvalget, tlf. 20802389, eller Jesper Kirkegaard, skov- og landskabsingeniør, Assens Kommune, tlf.nr. 64746870, mail: jkirk(at)assens.dk

Relevant information

http://www.assens.dk


Pressekontakt


Firma

Assens Kommune
Rådhus All è 5
5610 Assens, Danmark

  64 74 73 77

http://www.assens.dk

Modtag nyheder fra Assens Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater