Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/10-11   -   Pressemeddelelse

Museerne på Vestfyn dumper til eksamen

Museerne på Vestfyn er blevet kvalitetsvurderet af Kulturarvsstyrelsen den 23. august 2011 - og resultatet er ikke opmuntrende læsning. I den samlede rapport vurderer styrelsen, at Museerne på Vestfyn ikke varetager opgaverne på tilfredsstillende vis, idet Museet ikke lever op til de lovbestemte museumsfaglige forpligtigelser om indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling.

Assens Kommune og bestyrelsen for Museerne på Vestfyn har læst rapporten og er enige om, at det er en alvorlig rapport, der klart og tydeligt peger på en række forhold, som Museerne på Vestfyn skal rette op på for fremadrettet at kunne leve op til de nationale krav og kvalitetsstandarder for statsanerkendte museer.

Derfor vil Museets bestyrelse og ledelse nu - sammen med Assens Kommune - straks gå i gang med at udarbejde en handleplan for, hvordan Museerne på Vestfyn skal udvikles for at skabe de bedst mulige fremtidige rammer.

- Det er naturligvis vigtigt for Assens Kommune, at museumsområdet videreudvikles, således at vi kan leve op til de krav og forventninger, der er til driften af et levedygtigt, moderne museum. Netop derfor noterer jeg også med tilfredshed, at forligspartierne bag budgetaftalen for budget 2012 slår fast, at museerne i Assens Kommune skal kunne leve op til Kulturarvsstyrelsens kvalitetskrav til et statsanerkendt museum, siger Truels Schultz, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, der suppleres af Hans K. Christensen, Formand for bestyrelsen for Museerne på Vestfyn:

- Bestyrelsen for Museerne på Vestfyn ser med stort alvor på rapporten. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi vil lægge os i selen for at videreudvikle museet og skabe løsninger, som følger de anbefalinger, som Kulturarvsstyrelsen giver os. I den kommende tid vil vi derfor studere rapportens anbefalinger nærmere og i en dialog med Assens Kommune, vil vi udarbejde en handlingsplan med konkrete initiativer i forhold til samtlige anbefalinger.

Handlingsplanen bliver udarbejdet i løbet af de næste tre måneder, og skal godkendes af Assens Kommune i starten af det nye år. Handlingsplanen skal indsendes til Kulturarvsstyrelsen, som også skal godkende planen. Et år efter godkendelsen skal museet skriftligt dokumentere sine fremskridt overfor styrelsen.

Fakta om undersøgelsen
Kvalitetsvurderingen er sket som følge af, at Museerne på Vestfyn er et statsanerkendt kulturhistorisk museum og derfor hvert år opnår et fast statstilskud på lidt over 2 mio. kr. Det er første gang i museets levetid, at museet er blevet underlagt en kvalitetsvurdering fra staten.

Kvalitetsvurderingen indgår i Kulturarvsstyrelsens arbejde med at understøtte en kvalitativ og professionel udvikling af museerne og deres opgavevaretagelse. Styrelsen har nemlig til opgave at sikre, at museerne i Danmark lever op til museumsloven og de mål og standarder, der følger af de politiske målsætninger for museumsområdet.

Ved kvalitetsvurderingen er samtlige udstillinger, arkiver og depoter blevet besøgt i Assens Kommune, som grundlag for vurderingen. Ligeledes indgår museets årsrapporter og et ved besøget afsluttende møde.

Museerne kvalitetsvurderes i fire kategorier:

· Meget tilfredsstillende
· Tilfredsstillende
· Ikke helt tilfredsstillende
· Ikke tilfredsstillende

Kvalitetsrapporten er offentliggjort den 11. oktober 2011.

Yderligere oplysninger
Truels Schultz, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, tlf. 64741792 / 29379059, Hans K. Christensen, formand for bestyrelsen for

Relevant information

http://www.assens.dk


Pressekontakt


Firma

Assens Kommune
Rådhus All è 5
5610 Assens, Danmark

  64 74 73 77

http://www.assens.dk

Modtag nyheder fra Assens Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater