Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/02-13   -   Pressemeddelelse

Assens Kommune har nogle af landets bedste skoler

Nummer 10 ud af 98 kommuner! Så flot placerer Assens Kommunes skoler sig i en nyligt offentliggjort undersøgelse fra CEPOS blandt alle landets 1463 folke- og privatskoler. Dermed er Assens Kommune også den kommune på Fyn, der klarer sig bedst i CEPOS undersøgelse af, hvor gode kommunerne er til at drive deres folkeskoler og få deres skoler til at løfte eleverne.

Undersøgelsen beror på den samlede undervisningseffekt, som er skolernes evne til at løfte deres elever set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund, opgjort samlet for alle folke- og privatskoler i hver kommune.

Resultatet af undersøgelsen er interessant læsning for Mogens Mulle Johansen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget:

-Det er selvfølgelig meget glædeligt, at vores skoler i Assens Kommune samlet set har opnået en meget flot placering, og det giver blod på tanden i forhold til at stræbe efter, at vi kommer endnu højere op på listen.

Mål at alle børn skal lykkes
Mogens Mulle Johansen fremhæver det tværfaglige projekt I Assens Kommune lykkes alle børn, som en af årsagerne til, at kommunen kan bryste sig af at have nogle af landets bedste skoler. Målet med det projekt er at skabe vilkår og rammer for børnene og medarbejderne, med fokus på at børnene får det optimale ud af deres lærings - og udviklingsforløb i dagtilbud og skoler. Målet er at skabe læringsfællesskaber, hvor flere får muligheden for at trives indenfor det almene område.

- På hver enkelt folkeskole har skolebestyrelsen, lærerne og pædagogerne derfor i et samarbejde opstillet konkrete mål for skolen, så der hele tiden er klare fokusområder og klare målsætninger for skolens udvikling. Fx i forhold til niveauet for elevernes læsekompetencer, udvikling og integration af den nyeste IT på skolerne osv.

- Desuden vægter vi fagligheden højt på vores skoler, herunder at vores elever så vidt muligt undervises af lærere, der er uddannet indenfor de pågældende fag.

Tallerupskolen er med nr. 64 ud af i alt 1463 skoler, den skole i Assens Kommune, der er bedst placeret i den samlede landsundersøgelse af skolerne.

Fakta om undersøgelsesmetoden
CEPOS står bag undersøgelsen, og resultatet af den er kommet frem på baggrund af tal hentet fra Undervisningsministeriets hjemmeside.
Ved at tage udgangspunkt i afgangsklassernes karaktergennemsnit, beregnes undervisningseffekten. Den viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Er undervisningseffekten fx +0,2, har skolen løftet eleverne 0,2 karakterpoint højere end forventet. Sammenligningen af undervisningseffekten er en forudsætning for at kunne identificere skoler, der opnår gode resultater med henblik på at isolere årsagerne til disse, så andre skoler kan lære af det. Formålet med at udregne undervisningseffekten er at give forældre, ansatte på skolerne og beslutningstagere en mulighed for at sammenligne skolernes resultater. De nyeste tal er baseret på karakterresultaterne fra skoleåret 2010/2011.

Læs mere om undervisningseffekten på www.undervisningseffekt.dk

Yderligere oplysninger
Mogens Mulle Johansen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget, tlf. 64762470 / 29379059 eller
Vilhelm Halgreen, direktør for Børn og Unge, tlf. 64746401 / 29606882.

Relevant information

http://www.assens.dk


Pressekontakt


Firma

Assens Kommune
Rådhus All è 5
5610 Assens, Danmark

  64 74 73 77

http://www.assens.dk

Modtag nyheder fra Assens Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater