Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/05-14   -   Pressemeddelelse

Alt vand skal koges på Helnæs

Beboerne på Helnæs skal lige nu koge deres drikkevand! Så klar er meldingen fra Helnæs Vandværk og Assens Kommune, efter at rutinemæssige prøver af vandet har vist en betydelig forurening med E-coli bakterier.

Resultatet af vandprøverne, der blev foretaget tirsdag den 27. maj, viste et forhøjet antal E-coli-baktier, hvilket gav anledning til at Assens Kommune straks kontaktede embedslægen. Embedslægens vurdering var, at der skulle udsendes en kogeanbefaling til alle husstande.

Derfor er alle husstande på Helnæs, herunder sommerhusbeboerne og campingpladsen i løbet af i går kontaktet af Helnæs Vandværk, der samtidig uddelte information til alle beboere om, hvordan de skal forholde sig til kogepåbuddet.

Forureningskilden
Assens Kommune har straks sat en omfattende undersøgelse i gang i forhold til at spore forureningskilden. Alle kendte anlægsarbejder bliver lige nu undersøgt, ligesom at der er bestilt en ekstra undersøgelse af vandværket. Det betyder, at råvandsledninger, vandværket samt rentvandstanken gennemgås for fejl og mangler.

Samtidig er Assens Kommune lige nu i gang med at etablere nødvandforsyning til de fødevareproducerende virksomheder på øen.

Beboerne på Helnæs bliver løbende informeret om kogepåbuddet, herunder hvornår det kan ophæves. Informationen bliver givet i form af husstandsomdelte pjecer.

Oplever man som beboer ubehag, skal man kontakte sin læge.

Yderligere oplysninger
Annette Bæk, miljø- og naturchef, tlf. 64747293 / 40117634 eller Lars
Evald Jensen, beredskabschef, tlf. 6474 7236 / 2486 2040.

Fakta om kogepåbuddet
Helnæs Vandværk har i går uddelt følgende information til beboerne på Helnæs:

- Der er ved sidste analyse påvist E-coli i en vandprøve.
- Undgå at drikke vandet direkte fra hanen. Vandet skal koges først.
- Et par minutters kogning er nok.
- Du kan som du plejer, bruge vandet til vask, rengøring, badning osv.

Vi arbejder intenst på at finde kilden til forureningen, så den kan stoppes.
Embedslægen bliver løbende orienteret, og han vurderer vandets kvalitet.
Vi gør vores yderste for at holde berørte forbrugere orienteret om situationen.
Det kan være meget vanskeligt at finde årsagen til forureningen.

Har du mistanke til en defekt vandinstallation, en defekt kloakledning, en unormal brug af brandhaner eller andet, så kontakt os endelig!

Pressekontakt

Annette Bæk
Miljø- og naturchef
  +45 64 74 72 93
  +45 40 11 76 34

Firma

Assens Kommune
Rådhus All è 5
5610 Assens, Danmark

  64 74 73 77

http://www.assens.dk

Modtag nyheder fra Assens Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater