Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/09-07   -   Pressemeddelelse

Verdensomspændende samarbejdsaftale mellem Baby Dan og LEGO Koncernen

Baby Dan og LEGO Koncernen har pr. 1. juli 2007 indgået en flerårig samarbejdsaftale, som giver Baby Dan eksklusiv ret til at fremstille, sælge og markedsføre LEGO® mærkede produkter indenfor baby- og juniorsegmentet. Rettigheden omfatter en lang række baby tekstiler, babymøbler og kravlegårde m.m.

Hilary Plummer, Licensing Director, LEGO Koncernen:
"LEGO anser licensering for at være en god mulighed for at styrke LEGO varemærket ved at tilbyde kunderne muligheden for at opleve LEGO mærket gennem andet end kerneprodukterne. Det er i den sammenhæng meget vigtigt for LEGO Koncernen, at licenserede produkter følger samme høje kvalitets- og sikkerhedsmæssige standard som resten af LEGO produktsortimentet. Samarbejdsaftaler indgås derfor kun med firmaer, som er markedsledende inden for deres område. Derfor er vi meget stolte af og glade for vores nye samarbejdsaftale med Baby Dan, som er en af verdens førende producenter og leverandører af baby- og junior produkter. De værdier, som understreger LEGO Koncernens filosofi deles af Baby Dan, så vi regner med, at Baby Dan udvikler nogle innovative produkter, som lever op til LEGO varemærket, og alt hvad det står for: kvalitet, sikkerhed, tillid, opfindsomhed og leg."

Torben S. Frandsen, Administrerende direktør, Baby Dan:
"Vi er meget stolte af at være blevet udvalgt til at være LEGO licens partner, og vi ser frem til samarbejdet med LEGO Koncernen, og til at præsentere de nye produkter overfor både eksisterende og nye kunder. Det unikke partnerskab mellem LEGO Koncernen og Baby Dan giver os enestående muligheder for at øge vores salg på verdensplan både i eksisterende markeder og via nye salgskanaler."

Præsentationen af den nye LEGO baby- og juniorserie vil ske for udvalgte kunder på Europas største internationale messe for børneudstyr, Kind+Jugend i Køln, Tyskland, den 13.-16. september 2007. Produkterne vil være til salg i butikkerne fra foråret 2008.

Fakta om Baby Dan A/S
Baby Dan udvikler, producerer og sælger sikkerhedsudstyr til børn i aldersgruppen 0-5 år. Derudover markedsfører Baby Dan et stort antal tekstiler og møbler til børn i samme aldersgruppe. Firmaet er ISO 14001 certificeret, medlem af Global Safety Cooperation (GSC) og har vundet adskillige priser og diplomer for produkter såvel nationalt som internationalt. Baby Dans eksportandel udgør ca. 90 % med salgskontorer i England, Norge, Sverige og Frankrig.

Fakta om LEGO Koncernen
LEGO Koncernen er et privatejet familiefirma, med base i Billund, Danmark.
LEGO blev grundlagt i 1932, og i dag er LEGO Koncernen en af verdens førende producenter af legetøj og beskæftiger ca. 4.500 medarbejdere på verdensplan. LEGO Koncernen lægger vægt på udvikling af børns kreativitet og fantasi. LEGO produkter sælges i mere end 130 lande.

LEGO og LEGO logoet er varemærker tilhørende The LEGO Group. ©2007 The LEGO Group.

Relevant information

http://www.babydan.dk


Pressekontakt


Firma

Baby Dan A/S
Niels Bohrs Vej 14
8670 Låsby, Danmark

  +45 86 95 33 15

http://www.babydan.dk

Modtag nyheder fra Baby Dan A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater