Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/06-13   -   Pressemeddelelse

Danske Baby Dan lancerer verdensnyhed

Den danske producent Baby Dan A/S laver bl.a. sikkerhedsprodukter til børn. Faktisk er virksomheden på verdensplan blandt de førende på området. Og i disse dage slår Baby Dan denne markedsposition fast ved at introducere intet mindre end en verdensnyhed inden for sikkerhedsgitre. Et gitter, som kan bruges, selv hvor der er meget lidt plads, og som er stort set usynligt, når det ikke er i brug. Det nye Guard Me™ - by Baby Dan er et gitter lavet af paneler efter samme princip som en foldedør, men med den smarte detalje, at det automatisk folder tilbage, når gitteret åbnes.

"Guard Me™ er en helt ny type sikkerhedsgitter, som bryder rammerne inden for produktgruppen. Det er helt usædvanligt med et gitter, som folder tilbage i stedet for at åbne ud i rummet. Gitteret passer perfekt til steder, hvor der ikke er plads til at en traditionel gitterlåge kan åbne, men det kan bruges i langt de fleste åbninger", fortæller salgsdirektør Søren Pjengaard. "Vi er meget stolte af at kunne præsentere et så anderledes produkt som Guard Me™. Baby Dan er en dansk virksomhed, men vores sikkerhedsprodukter sælges i hele verden, og det nye gitter er en flot kombination af de funktioner, vores kunder i forskellige lande efterspørger. Det kan bruges til både smalle og brede åbninger, inden i og uden på dørkarme og ved trapper."

Det nye gitter er tænkt på en helt anden måde end andre sikkerhedsgitre, og det er den slags innovative tænkning, der er med til at sikre Låsby virksomheden en stærk position på verdensmarkedet. Det inkorporerede to-trins låsesystem, som små børn ikke kan åbne, er designet sådan, at voksne kan åbne gitteret med én finger/hånd.

Også mht. brugervenlighed er der tænkt i nye baner, så det er ekstremt nemt at montere Guard Me™ gitteret. Og når det er sat op, skal det passende antal paneler bare glides på, så er gitteret klar til brug.

Søren Pjengaard fortæller, at der bruges forskellige gitre til de enkelte lande. Der kan fx være forskel på, om man i et land traditionelt har smalle eller brede døre eller mange trapper og smalle opgange. Lige som der kan være stor forskel på indretningsstil og smag fra den ene kultur til den anden. Med Guard Me™ er det lykkedes virksomhedens designteam at udvikle et design, som bliver modtaget overordentligt positivt af nuværende som nye kunder verden over.

"Tilbagemeldingerne fra vores kunder er forskellige, men alle positive", fortæller salgsdirektøren. "At gitteret folder i stedet for at åbne ud i rummet giver nogle nye muligheder for folk, som har fx smalle gange, meget smalle døre eller trapper, hvor der ikke er plads til en låge, som svinger. Det fremhæver mange som en kæmpe fordel. Andre er bare vilde med det enkle og flotte design, og en stor del synes det er fantastisk, at gitteret næsten er usynligt, når det står åbent. Men den fordel, som får flest til at løfte øjenbryn er nok, at det automatisk folder tilbage, når det åbnes."

Arbejdet med udvikling og design af sikkerhedsprodukter til børn har sikret Baby Dan en plads i den europæiske komité, der står bag udarbejdelsen af nye sikkerhedsstandarder. På den måde er den danske virksomheds mangeårige erfaring med til at danne grundlaget for fremtidens sikkerhedsgitre.

"Vi arbejder utrætteligt med at teste og udvikle sikre kvalitetsprodukter, som skaber trygge rammer for børn i hjemmet. Så vores produkter er selvfølgelig gennemtestede og fuldstændig sikre. Og vores nyeste skud på stammen er bestemt endnu et bevis på netop det", slutter salgsdirektøren.

Gitteret er 100% PVC-frit og overholder alle de nyeste internationale sikkerhedsstandarder. Det er designet, udviklet og fremstillet i Danmark på Baby Dans miljøcertificerede fabrik, og der er indgivet patent på produktet.
Guard Me™ leveres som en lille handy pakke - lige til at tage under armen. Vejl. udsalgspris 799,95 kr. Kontakt Baby Dan 86 95 11 55 for nærmeste forhandler. Se videoer med information om Guard Me™ og hvordan det monteres på www.babydan.dk.

Mål:
Guard Me dækker åbninger på 64,5-89 cm monteret inden i døråbning (op til 113,5 cm med forlænger)
Guard Me dækker åbninger på 55-79,5 cm monteret uden på døråbning (op til 103,5 cm med forlænger)


Relevant information

http://www.babydan.dk


Pressekontakt


Firma

Baby Dan A/S
Niels Bohrs Vej 14
8670 Låsby, Danmark

  +45 86 95 33 15

http://www.babydan.dk

Modtag nyheder fra Baby Dan A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater