Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/11-16   -   Pressemeddelelse

Krav til arbejdsmiljø strammes for virksomheder med kronesmiley

Med otte nye tiltag vil forligskredsen bag arbejdsmiljøaftalen genoprette tilliden til kronesmileyordningen. Arbejdsmarkedets parter bakker op.

Kronesmileyordningen bliver nu strammet op, så der fremover ikke er tvivl om, at certificerede virksomheder har et arbejdsmiljø, der lever op til de højeste standarder. Partierne bag arbejdsmiljøaftalen er enige om otte nye initiativer, der skal sikre en endnu grundigere kontrol med de virksomheder, der får en kronesmiley. Derudover er partierne enige om, at Arbejdstilsynet fremover følger antallet af arbejdsskader og griber ind, hvis der er problemer - også på certificerede virksomheder.

"Jeg er glad for, at et bredt flertal i Folketinget tager ansvar for at genoprette tilliden til arbejdsmiljøcertificeringen og kronesmileyordningen, som har lidt et knæk med afdækningen af Siemens-sagen. Det er virksomhedernes ansvar, at de har et godt arbejdsmiljø, og med certificeringsordningen har vi lavet et system, hvor Arbejdstilsynet ikke skal bruge så mange kræfter på de virksomheder, der påtager sig det ansvar. Det system skal vi værne om, og derfor strammer vi nu op," siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

I forbindelse med Siemens-forløbet blev der rejst kritik af, at virksomheder kan blive arbejdsmiljøcertificerede og have en kronesmiley på trods af, at der er problemer med arbejdsmiljøet på virksomheden. Der blev også rejst kritik af, at certificerede virksomheder fritages for tilsyn fra Arbejdstilsynet, også selv om der anmeldes mange arbejdsskader på virksomheden.

Arbejdsmarkedets parter har været inddraget i arbejdet og er enige i de otte forslag til justering af arbejdsmiljøcertificeringsordningen. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og Det Konservative Folkeparti er med dagens aftale enige om at igangsætte de nødvendige initiativer.

Pressekontakt

Pressetelefon
  5123 2830

Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater