Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/12-16   -   Pressemeddelelse

Vækstprogram styrker socialøkonomiske virksomheder

Ny evaluering viser, at Det Sociale Vækstprogram har styrket socialøkonomiske virksomheders forretning og vækst. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen glæder sig over resultaterne.

Det Sociale Vækstprogram har styrket socialøkonomiske virksomheders forretning og vækst, så de nu beskæftiger flere udsatte mennesker på arbejdsmarkedet. Det viser en slutevaluering af programmet, som offentliggøres i dag.

De socialøkonomiske virksomheder, der har deltaget i vækstprogrammet, har i perioden 2013-2016 fået hjælp til at udvikle deres forretning - og resultaterne er markante:

Virksomhederne har således både oplevet en vækst i omsætningen og antallet af medarbejdere. Fx har de ansat 69 flere udsatte personer og øget antallet af medarbejdere og personer i uddannelse med 281 personer, svarende til 32 procent.

Udsatte personer i virksomhederne beskriver samtidig, at de har gennemgået en betydelig faglig og menneskelig udvikling, hvor de har styrket deres erhvervsevne, trivsel og livskvalitet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

"Jeg har besøgt mange socialøkonomiske virksomheder og har med egne øjne set, hvordan de giver støtte til mennesker, der har komplekse udfordringer, og som står på kanten af arbejdsmarkedet. Virksomhederne er med til at styrke de menneskers livskvalitet og arbejdsevne - og giver dem mulighed for at være en del af arbejdsfællesskabet.

Det glæder mig derfor meget, at forretningsudvikling kan styrke socialøkonomiske virksomheders økonomiske bæredygtighed og vækst, så de kan hjælpe endnu flere udsatte mennesker ind på arbejdsmarkedet. Det er noget, jeg som beskæftigelsesminister er særligt optaget af."

Formålet med Det Sociale Vækstprogram har været at udvælge socialøkonomiske virksomheder med vækstpotentiale og styrke deres vækst og forretningsmæssige levedygtighed.

Opgaven blev varetaget af Den Sociale Kapitalfond Management, og programmet er tilrettelagt som en kombination af individuel rådgivning af den enkelte virksomhed og fællesaktiviteter for alle deltagervirksomhederne.

I alt har 32 socialøkonomiske virksomheder gennemført forløbet, men fem virksomheder indgår ikke i evalueringen, da de først afsluttede deres deltagelse i sommeren 2016.

Projektet er finansieret af satspuljemidler for 2012, hvor blev der afsat i alt 23,2 mio. kr. i årene 2012 og 2013 til forretningsudvikling til socialøkonomiske virksomheder.

Evalueringen af Det Sociale Vækstprogram er foretaget af Teknologisk Institut og lanceres den 15. december 2016 på årsmødet ved Den Sociale Kapitalfond.

Pressekontakt

Pressetelefon
  5123 2830

Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater