Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/01-17   -   Pressemeddelelse

Sygedagpengereformen viser gode effekter - men der er behov for at se nærmere på stigende udgifter

Sygedagpengemodtagere kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse som følge af sygedagpengereformen, viser ny effektanalyse.

Den første effektanalyse af sygedagpengereformen giver en pejling af, at sygedagpengemodtagere kommer hurtigere i beskæftigelse som følge af reformen. Samlet set betyder den tidligere raskmelding, at sygemeldte i gennemsnit får afkortet deres sygdomsforløb med knap tre ugedage. Derudover viser analysen, at sygemeldte efterfølgende får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Sygedagpengereformen ser ud til at være kommet rigtig godt fra start. Sygemeldte kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse som følge af reformen, og det er bestemt glædeligt. Grundstenen i reformen er en tidligere opfølgning og indsats for sygemeldte, og det ser ud til at virke efter hensigten. Men vi kan også se, at udgifterne på hele sygedagpengeområdet er steget mere, end vi havde forudsat, og det er vi i gang med at analysere nærmere, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Effektanalysen ser på beskæftigelseseffekterne af det fremrykkede revurderingstidspunkt og ophævelsen af varighedsbegrænsningen, der blev indført med sygedagpengereformen.

Den samlede effekt i form af kortere sygdomsforløb dækker over, at det fremrykkede revurderingstidspunkt fra 52 uger til 22 uger har givet kortere sygdomsforløb, mens ophævelsen af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge har givet længere sygdomsforløb.

Parallelt med effektanalysen er der udarbejdet en opgørelse over de samlede udgifter på sygedagpengeområdet. Opgørelsen viser, at der er nettomerudgifter på sygedagpengeområdet på ca. 0,8 mia. kr. i 2016 i forhold til det forudsatte i sygedagpengereformen. Merudgifterne skyldes blandt andet en stigende tilgang til sygedagpengesystemet, der allerede kunne observeres, inden sygedagpengereformen trådte i kraft. Der igangsættes nu en analyse af området for at komme nærmere en vurdering af økonomien i sygedagpengereformen.

Pressekontakt

Pressetelefon
  5123 2830

Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater