Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/01-17   -   Pressemeddelelse

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen kommentar til ledighedstallet for november måned

Ledigheden steg i december måned. Der var således 1.300 flere ledige end måneden før, og dermed er ledigheden nu på 4,3 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til en ledighed på 114.600 personer. Det viser den månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik. Samtidig har beskæftigelsen i mere end tre år været stigende.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- I december måned ser vi en stigning i ledigheden. En del af forklaringen er den samme som i november, nemlig at flere flygtninge og familiesammenførte visiteres jobparate i stedet for aktivitetsparate.

- Stigningen vidner derfor om, at personer i integrationsprogrammet nu i højere grad mødes med en forventning om, at de skal kunne forsørge sig selv og deres familie i Danmark. Det er godt.

- Det er glædeligt, at flere nu står tættere på arbejdsmarkedet, og at arbejdsstyrken udvides. Det bidrager til, at den fremgang, som vi har set i beskæftigelsen siden 2013, kan fortsætte.

- Det er helt afgørende, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har brug for, nu hvor Danmark oplever økonomisk fremgang. Derfor har regeringen også lavet en trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, som i disse uger bliver behandlet i Folketinget.

Pressekontakt

Pressetelefon
  5123 2830

Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater