Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/02-17   -   Pressemeddelelse

Færre opbruger dagpenge

Det gennemsnitlige ugentlige antal personer, der opbruger dagpengeretten, er faldet med godt 20 pct. fra 1. halvår 2016 til perioden juli-oktober 2016.

Der er fremgang på arbejdsmarkedet i alle dele af landet. Beskæftigelsen stiger, og antallet på offentlig forsørgelse falder for stort set alle grupper. Nu viser den seneste opgørelse, at antallet af personer, der opbruger deres dagpengeret, også er kraftigt faldende.

"Færre opbruger deres dagpengeret, og det bekræfter mig i, at det går rigtig godt på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi fastholde fokus på at få alle med - både med en hurtig indsats for dem, der lige har mistet deres arbejde, og for dem, der har været uden job i lidt længere tid," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

I perioden juli-oktober 2016 var der gennemsnitlig 220 personer om ugen, der opbrugte dagpengeretten, mod 280 i gennemsnit hver uge i 1. halvår 2016. Til sammenligning var der i juli-oktober 2013 464 personer, der opbrugte dagpengeretten i gennemsnit pr. uge.

Tallene viser også, at der er en stigning i personer, som hverken modtager en ydelse eller løn i den måned, hvor de opbruger dagpengeretten. Her er andelen steget fra knap 10 pct. i 1. halvår 2016 til godt 30 pct. i perioden juli-oktober 2016. Det tal falder dog til det halve allerede efter en måned, og samtidig er beskæftigelsen steget blandt personer med opbrugt dagpengeret, så hele 20 procent er i job samme måned, som de opbruger dagpengeretten.

"Dagpengereformen fra 2010 har været en succes. Uden den og de andre reformer, vi gennemførte eller tog initiativ til, sidst vi var i regering, ville de offentlige kasser mangle 47 mia. kr. om året. Derfor glæder jeg mig nu over, at de nye tal viser, at det går den rigtige vej - færre opbruger dagpengeretten, og flere kommer hurtigere i beskæftigelse," siger Troels Lund Poulsen.

Pressekontakt

Pressetelefon
  5123 2830

Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater