Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/09-09   -   Pressemeddelelse

Mærsk skriver under på Charter for flere kvinder i ledelse

A.P. Møller-Mærsk tilslutter sig nu Charter for flere kvinder i ledelse. Virksomheden forpligter sig dermed til at gøre en aktiv og målrettet indsats for at få flere kvinder i ledelse. Målsætningen for charteret er 100 virksomheder inden udgangen af 2010, og allerede nu har 75 private og offentlige virksomheder skrevet under.

Ligestillingsminister Inger Støjberg siger:
- Spørgsmålet om kvinder i ledelse handler om at sikre, at de bedst kvalificerede kvinder og mænd sidder i ledelsen. Charteret for flere kvinder i ledelse er et godt eksempel på, hvordan mange virksomheder - uden brug af kvoter og tvang - arbejder målrettet og seriøst med at få flere kvinder i ledelse.

- Chartret er med til at flytte holdninger, og det giver bæredygtige resultater. Jeg er glad for, at 75 virksomheder allerede nu har skrevet under, og at vi med A.P. Møller-Mærsk har endnu en stor og velrenommeret virksomhed med i charteret.

Nils Smedegaard Andersen, CEO, A.P. Møller-Mærsk:
- A.P. Møller-Mærsk lægger vægt på mangfoldighed i bred forstand og ønsker til enhver tid at ansætte den bedst kvalificerede person uanset køn, alder, nationalitet, seksuel orientering eller religiøs overbevisning. Samtidig erkender vi behovet for at fokusere specifikt på kvinder i ledelse, idet vi kan se, at vi har en klar ubalance.

- Vi underskriver Ligestillingsministeriets Charter som et naturligt led i en række tiltag, der skal sikre, at A.P. Møller-Mærsk forbliver en attraktiv virksomhed, som er i stand til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere fra den størst mulige talentmasse. Det er et væsentligt konkurrenceparameter, at vores karrieremuligheder appellerer til både kvinder og mænd for at sikre virksomhedens fremtidige succes.

Kort om Charter for flere kvinder i ledelse
· Charteret giver virksomhederne metodefrihed. Det er målet, der er afgørende. Virksomhederne vælger selv midlerne.
· Charteret tager højde for branchespecifikke forskelle. Det er et fleksibelt og dynamisk redskab i modsætning til kvoter.
· Charteret rummer forskellige typer af virksomheder og sikrer, at der altid er fokus og fremdrift på området, uanset udgangspunktet.
· Charteret lægger vægt på værdierne frihed, forskellighed og kvalitet. Modsat kvoter, hvor tvang, enshed og lighed uanset kvalifikationer spiller en større rolle.
· Charteret skaber et netværk for udvikling af idéer og gensidig læring.
Pr. september 2009 har 75 offentlige og private virksomheder tiltrådt Charter for flere kvinder i ledelse. Læs mere på: www.kvinderiledelse.dk

Relevant information

http://www.bm.dk


Pressekontakt


Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater