Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/11-09   -   Pressemeddelelse

Inger Støjberg overrækker Seniorpraksis Prisen til tre virksomheder

Fanø Kommune, Enemærke og Petersen A/S i Ringsted og Bobach Smedeværksted i Aalborg er i dag kåret som vindere af Seniorpraksis Prisen 2009. Virksomhederne har alle gjort en ekstraordinær indsats for at fastholde og tiltrække seniormedarbejdere og er dermed forbilleder for andre danske virksomheder.

Årets vindervirksomheder lægger især vægt på at imødekomme seniorernes særlige behov, at inddrage medarbejderne i udviklingen af seniorpolitikken og på løbende at være i dialog med seniorerne, så senioraftalerne kan justeres.

Prisen er en anerkendelse til virksomheder, der har gjort en målrettet indsats for at forbedre arbejdsforholdene for seniorerne. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg lægger vægt på, at virksomheder med en god seniorpraksis på én og samme tid gør noget nyttigt for virksomheden, for seniorerne og for arbejdsmarkedet.

"Virksomheder med en god seniorpraksis gør ikke bare seniorerne en tjeneste. De sikrer sig også, at de selv længst muligt får det bedste ud af deres seniormedarbejdere og deres værdifulde erfaring. Samtidig er virksomhederne med til at fremtidssikre det danske arbejdsmarked. For Danmark får ekstra meget brug for seniorerne i årtierne, der kommer. Derfor håber jeg, de gode eksempler i vindervirksomhederne vil inspirere endnu flere virksomheder til at få en god seniorpraksis," siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Fanø Kommune vinder prisen i kategorien offentlige virksomheder. Fanø Kommune har for nylig indført en livfasepoltik og lægger vægt på at imødekomme seniorernes særlige behov. Kommunen indgår senioraftaler, der tager hensyn til den enkelte medarbejders helbred, viden og erfaringer. Kommunen betaler også en bedsteforældre-dag.

Læs mere : http://bm.dk/da-DK/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2009/%7E/media/C4595B20690549ED809B5BC3933C2F98.ashx

Enemærke og Petersen A/S, som er en entreprenørvirksomhed med 550 medarbejdere, vinder prisen i kategorien store virksomheder. Enemærke og Petersen A/S oplever, at seniorpolitikken er lykkedes, fordi seniormedarbejderne har været med til at udvikle den og dermed har fået ejerskab til den.

Læs mere : http://bm.dk/da-DK/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2009/%7E/media/228A627570A84BBEACD2F3A0AA54D9DB.ashx

Bobach Smedeværksted, som har 25 medarbejdere, vinder prisen i kategorien mindre virksomheder. Virksomheden lægger vægt på den løbende dialog med seniorerne, så senioraftalerne kan justeres, hvis der er behov for det. Bobach Smedeværksted tilpasser arbejdstiden efter den enkelte seniors ønsker.

Læs mere : http://bm.dk/da-DK/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2009/%7E/media/DD4A30D51898496185842D75E6422DE1.ashx

For første gang er det i år offentligheden, der via hjemmesiden seniorpraksis.dk har fundet de tre vindere ved afstemning.
Bag Seniorpraksis Prisen står Beskæftigelsesministeriet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Ledernes Hovedorganisation, Ældre Sagen og Børsen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg overrakte i dag priserne til de tre vindervirksomheder ved en konference i Århus om "Flex-Seniority - seniorpraksis i virksomheder".

Relevant information

http://www.bm.dk


Pressekontakt


Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater