Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/11-09   -   Pressemeddelelse

Inger Støjberg i samråd om voldsramte kvinders arbejdsliv

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg var i dag i samråd med Arbejdsmarkedsudvalget om voldsramte kvinders arbejdsliv.

Udgangspunktet for samrådet er en kommende rapport fra Servicestyrelsen om voldsramte kvinders arbejdsliv. Tal fra kvindekrisecentrene viser, at voldsramte kvinder har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end ikke-voldsramte kvinder. 20-25 pct. af kvinder på krisecentrene er i arbejde, mens det blandt kvinder som helhed er ca. 71 pct., som har et lønarbejde.

Volden er ifølge rapporten et problem for kvindernes arbejdsliv. Blandt andet oplyser 83 pct. af de adspurgte kvinder, der har været i arbejde inden for de seneste tre år, at volden har påvirket deres arbejde negativt, f.eks. på grund af øget stress, et højt sygefravær og/eller dårlig social tilknytning til kollegaerne. Den negative påvirkning skyldes blandt andet, at voldsudøveren kontrollerer og overvåger kvinden i hendes dagligdag og dermed også på hendes arbejde.

Rapporten fra Servicestyrelsen viser desuden, at flertallet af de kvinder, som inden for de seneste tre år har haft et arbejde har haft tillid til deres arbejdsplads og har fortalt om volden. 77 pct. af disse kvinder har modtaget hjælp fra deres arbejde, hvilket har gjort en positiv forskel for kvinderne.

- Vold i familien og nære relationer er helt uacceptabelt, og regeringen arbejder på mange fronter med at bekæmpe volden. Det bliver ekstra udfordrende, fordi kvinderne i Servicestyrelsens rapport samtidig peger på, at et arbejdsliv har positiv betydning for deres problemer med vold i hjemmet, siger beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg og fortsætter:

- Derfor skal vi hjælpe de voldsramte kvinder ind på arbejdsmarkedet og hjælpe dem med at blive der. Det gør vi bl.a. ved at klæde medarbejderne i jobcentrene på til at støtte kvinderne, og samtidig har arbejdsgiverne nogle redskaber til at hjælpe deres ansatte til at få en god trivsel på arbejdspladsen. Endelig sætter vi massivt ind for at forebygge, at volden overhovedet finder sted med en ny national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer, som jeg snart vil fremlægge, siger Inger Støjberg i forlængelse af samrådet.

Relevant information

http://www.bm.dk


Pressekontakt


Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater