Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/12-09   -   Pressemeddelelse

Det går fremad med ligestillingen på arbejdsmarkedet

Ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet bevæger sig i den rigtige retning. Det viser Beskæftigelsesministeriets nye analyserapport om mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
Analyserne viser, at der stadig er forskel på kønnenes tilknytning til arbejdsmarkedet, men at forskellen bliver mindre.

Først og fremmest stiger kvindernes beskæftigelse mere end mændenes. Det giver kvinderne større økonomisk uafhængighed. Desuden har kvinderne overhalet mændene, når det kommer til videregående uddannelser.

- Vi har en opsigtsvækkende stor andel af kvinder på arbejdsmarkedet i forhold til mange andre lande, mens de ubalancer, vi også ser mellem mænd og kvinder, er med til at forklare vores lønforskelle. Analyserapporten giver os et billede af, at danske kvinder står stærkt på arbejdsmarkedet, men at der stadig er meget, vi kan arbejde med.

- Jeg glæder mig over, at erhvervsdeltagelsen er steget mest for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande gennem de seneste ti år. Men de har stadig den laveste erhvervsdeltagelse, og jeg vil derfor se på, hvordan vi kan hjælpe endnu flere af de kvinder i arbejde i de kommende år, siger beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Inger Støjberg.

Rapporten gennemgår også de områder, hvor der stadig er ubalancer mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, men det ser ud til, at forskellene formindskes år for år. Fx bliver forskellen mellem kvinder og mænd, som arbejder deltid, mindre, ligesom fædre tager en større del af forældreorloven. Og for tiden er kvinders ledighed for første gang siden slutningen af 1970'erne lavere end mænds.

Derudover peger rapporten på andre områder, hvor mænd og kvinder har en forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet som fx, at kvinder har større sygefravær og en tidligere tilbagetrækningsalder end mænd.

Relevant information

http://www.bm.dk


Pressekontakt


Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater