Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/01-10   -   Pressemeddelelse

Inger Støjberg: Stigende langtidsledighed kræver massiv indsats

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg mødes i dag med arbejdsmarkedets parter for at diskutere den stigende langtidsledighed.

- Jeg er bekymret over, at langtidsledigheden nu for alvor begynder at stige. Derfor er der behov for en massiv indsats, så mennesker ikke hænger fast i ledighed, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i oktober 2009 var 35.000 langtidsledige. Det er 12.000 flere end i januar 2009, og alene fra august til oktober steg langtidsledigheden med godt 5.000 personer. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Der er risiko for, at langtidsledigheden ved udgangen af 2010 vil være mere end fordoblet.

- Den internationale krise er desværre hård og langstrakt. Derfor kan vi heller ikke undgå, at vejen tilbage til job er længere end før krisen. For mange ledige er vejen heldigvis kun blevet lidt længere takket været vores aktive beskæftigelsesindsats. Men der er desværre også ledige, hvor vejen er blevet ekstra lang. Det gælder særligt unge, ufaglærte og indvandrere. Med ungeaftalen har regeringen sat massivt ind for at hjælpe unge videre i job eller uddannelse. Nu skal vi se på, hvad vi kan gøre for andre, som også risikerer at hænge fast i ledighed.

- Mødet med parterne i dag er startskuddet til et par intensive måneder, hvor jeg blandt andet vil rejse rundt i landet og få input til, hvordan vi kan undgå, at langtidsledigheden bider sig fast. Mit mål er soleklart. Jeg vil trække på alle gode kræfter, så jeg i løbet af foråret kan fremlægge et samlet udspil med en række konkrete initiativer, siger Inger Støjberg.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg mødes i dag først med LO og DA og senere på dagen med KL. I næste uge er der møde med AC og FTF, og dernæst rejser Inger Støjberg rundt i landet til tre inspirationsmøder.

Efter inspirationsmøderne mødes Inger Støjberg igen med arbejdsmarkedets parter, inden hun præsenterer en samlet pakke, som skal bekæmpe langtidsledighed.

Relevant information

http://www.bm.dk


Pressekontakt


Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater