25/03-10
-
Pressemeddelelse
Støjberg til kamp mod mobning
Ingen bør udsættes for mobning på arbejdspladsen. Derfor lancerer beskæftigelsesminister Inger Støjberg nu fem konkrete initiativer, der skal være med til at bekæmpe mobning og lindre, hvis det alligevel er sket.
Inger Støjberg udtaler:
- Mobning på arbejdspladsen er modbydeligt og det har forfærdelige konsekvenser for dem, det går ud over. Men det påvirker også hele arbejdspladsen, da det skaber en dårlig stemning. Endelig rammer det hele samfundet, da vi risikerer at miste værdifulde menneskelige ressourcer, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
- For mig handler det om, at vi alle skal åbne øjnene og se, at der er et problem, vi hver især har et ansvar for at gøre noget ved. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får nedbrudt de tabuer, der er om mobning, siger Inger Støjberg.
De fem initiativer, som beskæftigelsesministeren lancerer, er:
· Hotline om mobning
· Nem klageadgang for involverede i mobbesager
· Undersøgelser, der skaffer mere viden om mobning og sygdomme
· Kampagne på arbejdspladserne om mobning
· Konference om mobning i samarbejde med Undervisningsministeriet
Relevant information
http://www.bm.dk
Firma
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K,
Danmark
72 20 50 22
http://www.bm.dk