Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/04-10   -   Pressemeddelelse

Samråd om a-kassernes efterbetaling af efterløn til medlemmer på gammel efterlønsordning

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg var i dag i samråd for at svare på, hvorfor a-kasserne ikke kan få refunderet ca. 20 mio. kr., som de har efterbetalt til deres medlemmer på gammel efterlønsordning.

"A-kasserne får ikke refusion, fordi fejlen ifølge afgørelser fra Arbejdsmarkedets Ankenævn ligger hos a-kasserne selv. A-kasserne vejledte selv medlemmerne på sådan en måde, at de måtte efterbetale ca. 20 mio. kroner i feriepenge til medlemmer på den gamle efterlønsordning. Reglerne er sådan, at a-kasserne ikke får refusion, når de begår fejl", forklarer beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Ifølge det tidligere Arbejdsmarkedets Ankenævn (nu Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg) vejledte a-kasserne deres medlemmer utilstrækkeligt om muligheden for at undgå feriepengefradrag i efterlønnen, hvis de valgte den nye fleksible efterlønsordning. Dermed blev a-kasserne nødt til at efterbetale de efterlønnere, der ikke havde fået en tilstrækkelig vejledning.

A-kasserne mener, at der er midler tilovers i et aktstykke fra 2007, som gav a-kasserne refusion i nogle andre sager om utilstrækkelig vejledning af ferie og fradrag i efterløn.

Men ministeren oplyste på samrådet, at der ikke er hjemmel i aktstykket til at dække a-kassernes udgifter i denne type sag om personer på gammel efterløn eller andre sagstyper. Aktstykket er begrænset til en bestemt type sager om attestation af feriekort, som ankenævnet også har truffet afgørelse om.

Relevant information

http://www.bm.dk


Pressekontakt


Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater