Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/04-10   -   Pressemeddelelse

Væk med bøvlet, Inger

Vejen til job skal være mindre bøvlet. Derfor sætter jeg i dag gang i en bølge af afbureaukratisering. Jeg vil gerne have forslag fra alle de mennesker, der har deres gang i jobcentrene - både borgere og medarbejdere. Hvis man støder på unødvendige regler og procedurer, skal de frem i lyset, så vi kan se dem efter i sømmene. Regler, der ikke gavner nogen, skal vi have fjernet, siger Inger Støjberg.

I dag åbner ministeren derfor en elektronisk postkasse, hvor alle kan komme med gode forslag til forenklinger med afsæt i deres egne oplevelser med beskæftigelsesindsatsen. Postkassen vil være åben indtil 1. juni 2010 på webadressen www.vækmedbøvletinger.dk.

Derudover vil Beskæftigelsesministeriet gennemføre en række fokusgruppeinterview, hvor ledige, virksomheder, jobcentre og a-kasser kan komme med deres forslag til at gøre indsatsen i jobcentrene mere enkel.

- Samarbejdspartnere som virksomheder og a-kasser vil jeg også meget gerne have på banen. De overordnede linjer i beskæftigelsespolitikken ligger fast, men vi vil benytte enhver lejlighed til at fjerne bureaukrati og frigøre ressourcer, så alle gode kræfter kan bruges på at hjælpe mennesker i job. Vi opnåede rigtig gode resultater, sidst vi bad jobcentrene om at melde ind, og nu er vi klar til at tage en ny omgang, siger Inger Støjberg.

For et par år siden gennemførte Beskæftigelsesministeriet en lignende manøvre, hvor jobcentermedarbejderne kunne komme med forslag til, hvor man kunne forenkle indsatsen for de ledige. Der blev modtaget i alt 169 konkrete forslag, som førte til en række omfattende forenklinger af blandt andet ungeindsatsen, sanktionsreglerne og sygeopfølgningen. Denne gang har alle mulighed for at komme med idéer.

På hjemmesiden http://www.vækmedbøvletinger.dk kan man også læse mere om indsatsen og det videre forløb.

Relevant information

http://www.vækmedbøvletinger.dk


Pressekontakt


Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater