Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/05-10   -   Pressemeddelelse

Kun kommunen kan beslutte om folk har ret til sygedagpenge

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg var i dag kaldt i samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at svare på en række spørgsmål om kommunernes brug af andre aktører i sygedagpengesager.

Baggrunden for samrådet er, at Ankestyrelsen netop har truffet afgørelse i otte sager fra tre kommuner og vurderet, at anden aktør i strid med loven har truffet afgørelse om retten til sygedagpenge. På dagens samråd, slog beskæftigelsesminister Inger Støjberg fast, at det kun er kommunen, der kan beslutte, om folk har ret til dagpenge:

- Jeg vil gerne slå fast, at andre aktører ikke kan træffe afgørelse om retten til sygedagpenge. Det har de aldrig nogensinde måttet gøre. Skal sygedagpenge stoppes, så er det kommunen - og kun kommunen - der kan træffe afgørelse. Her er lovgivningen på området meget klar.

- Med principafgørelserne fra Ankestyrelsen er der udstukket en klar praksis for, hvordan kommunerne skal administrere lovgivningen. En praksis, som kommunerne er juridisk forpligtet til at følge. Derfor har jeg også en klar forventning om, at kommunerne retter ind og følger den praksis, der er udstukket fra Ankestyrelsen.

Ministeren oplyste desuden på samrådet, at kommunerne selvfølgelig skal træffe nye afgørelser i sagerne. Og i de sager, hvor kommunen ændrer en afgørelse, hvor en anden aktør har stoppet sygedagpengene, vil den pågældende borger få sygedagpenge i den periode, hvor de har ret til det. Altså også med tilbagevirkende kraft i nogle tilfælde.

Endelig fortalte ministeren, at kommunerne stadig kan anvende vikarer, så længe de indgår i kommunens medarbejderstab på fuldstændig samme vilkår som de øvrige ansatte.

Relevant information

http://www.bm.dk


Pressekontakt


Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater