28/05-10
-
Pressemeddelelse
Politisk aftale om en halv milliard kroner til langtidsledige
Regeringen (Venstre og Konservative) har lavet en aftale med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen om en pakke til knap en halv milliard kroner. Pakken indeholder syv nye initiativer, der skal bekæmpe langtidsledigheden.
Der er aftalt at bruge cirka 270 millioner kroner på uddannelse og kompetenceløft til den enkelte ledige. Og der er sat cirka 210 millioner kroner af til at give flere og bedre aktive tilbud ude på arbejdspladserne.
- Vi giver nu en ekstra hånd til dem, der har sværest ved at komme ud af ledighed. Selvom der er blevet længere mellem jobbene, så har vi stadig et dynamisk arbejdsmarked, hvor 10.000 danskere får et nyt arbejde hver uge. Med mere målrettet uddannelse og aktive tilbud på arbejdspladserne giver vi alle en mulighed for at få bedre fodfæste på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
De fleste af initiativerne kan træde i kraft kort efter sommerferien.
- Jeg er glad for, at der er så mange partier bag aftalen. Men jeg undrer mig også over, at Socialdemokraterne ikke vil være med i denne massive indsats imod langtidsledighed, hvor der bruges en halv milliard kroner, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
For yderligere kommentarer:
Arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (Venstre), tlf. 3337 4520
Arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle (Konservative), tlf. 3337 4205
Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (Dansk Folkeparti), tlf. 3337 5101
Arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard (Radikale), tlf. 3337 4718
Politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll (Liberal Alliance), tlf. 3337 4903
MF Per Ørum Jørgensen, tlf. 3337 4211
Relevant information
http://www.bm.dk
Firma
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K,
Danmark
72 20 50 22
http://www.bm.dk