Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/07-10   -   Pressemeddelelse

Folketinget stemmer om ny regel for genoptjening af dagpengeretten

Lovforslaget om at ændre genoptjeningskravet for ret til dagpenge 3. behandles i dag i Folketinget.

Ændringen indebærer, at ledige fremover skal have 52 ugers fuldtidsarbejde inden for tre år mod nu 26 ugers fuldtidsarbejde for at genoptjene retten til dagpenge, når de har opbrugt deres dagpengeret. Forslaget er et led i en dagpengereform, der skal hjælpe til med at genoprette dansk økonomi.

- Dagpengereformen er en væsentlig del i aftalen om genopretning af dansk økonomi. Den får flere ud på arbejdsmarkedet igen, og det er vigtigt at øge arbejdsudbuddet, for at vi kan blive ved med at finansiere vores velfærdssamfund, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

De første ledige bliver tidligst mødt af det nye genoptjeningskrav den 2. juli 2012, så der er to år til at indrette sig på de ændrede regler.

- Det er et godt tidspunkt at forny dagpengesystemet på. Ledigheden er ikke steget over et halvt år, og vi kan se, at folk kommer hurtigere ud af dagpengene igen. Langt, langt de fleste ledige kan allerede i dag honorere kravet uden problemer. Og når man er ledig, så bliver man bakket op af en beskæftigelsesindsats, hvor der aldrig har været flere muligheder, end der er i dag, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Relevant information

http://www.bm.dk


Pressekontakt


Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater