09/07-10
-
Pressemeddelelse
Støjberg laver aktiverings-tjek
Der har i den seneste tid været eksempler i pressen på aktivering, som næppe bringer den ledige tættere på et job. Derfor vil beskæftigelsesministeren nu undersøge, hvordan aktiveringsindsatsen kan styrkes med fokus på job.
- Jeg har talt med ledige, der siger, at de gang på gang har været på jobsøgningskurser, og jeg skal svare på spørgsmål om, hvorfor en ledig ender i virksomhedspraktik på et bordel. Det er alt sammen historier, man kan undre sig over, og jeg vil derfor nu se nærmere på aktiveringsindsatsen i kommunerne, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg sætter en plan i værk, som skal øge fokus på aktivering, som har effekt og kan hjælpe den ledige til at komme i job. Planen sættes i gang med det samme og har tre formål.
- Bedre aktiv indsats til borgerne
- Bedre brug af pengene i den aktive beskæftigelsesindsats
- Styrket formidling af best practise på tværs af kommunerne
Beskæftigelsesregionerne skal kortlægge indsatsen og styrke best practice i jobcentrene, og der sættes fokus på, hvordan kommunerne kan aktivere i virksomhedscentre og via tilbud på virksomhederne. Den aktive beskæftigelsesindsats vil blive gennemgået og på baggrund af det, vil beskæftigelsesministeren vurdere, om der er brug for flere initiativer for at nå de tre mål.
Relevant information
http://www.bm.dk
Firma
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K,
Danmark
72 20 50 22
http://www.bm.dk