Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/08-10   -   Pressemeddelelse

Ny socialrådgiveruddannelse med øget fokus på beskæftigelsesområdet

Nyuddannede socialrådgivere skal være bedre til at rådgive borgere om beskæftigelse. Ved revision af socialrådgiveruddannelsen skal de studerende derfor have mulighed for blandt andet at specialisere sig inden for beskæftigelsesområdet.

Det er blandt anbefalingerne fra en arbejdsgruppe, der har afdækket nutidens og fremtidens krav til socialrådgivere - og som nu kommer med anbefalinger til en revision af socialrådgiveruddannelsen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg er glad for anbefalingerne på beskæftigelsesområdet:

- Jeg mener, at vi med anbefalingerne har fået understreget betydningen af, at den sociale og den beskæftigelsespolitiske indsats skal gå hånd i hånd i den daglige indsats i jobcentrene. I de senere år er beskæftigelsesområdet da også blevet et nyt og voksende fagområde for socialrådgiverne. De nyuddannede skal derfor have kendskab til lovgivning og de vigtigste redskaber på dette område. Det er med til at understøtte intentionerne om at øge arbejdsudbuddet og sikre den kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet: Det også er helt i tråd med Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger, der netop handler om at øge udbuddet af arbejdskraft.

Arbejdsgruppen
Arbejdsgruppen, som blev nedsat af undervisningsministeren i 2009, var sammensat af repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Kommunernes Landsforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Socialministeriet, Danske Regioner, FTF, Dansk Socialrådgiverforening, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiver-studerende.

Relevant information

http://www.bm.dk


Pressekontakt


Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater