Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-10   -   Pressemeddelelse

Aktiv linje for sygemeldte fortsætter

Den aktive indsats for syge er kommet for at blive. Og forsøget "Aktive - hurtigere tilbage" har givet et grundlag for at arbejde videre med at hjælpe sygemeldte til at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det understregede beskæftigelsesminister Inger Støjberg på et samråd om evalueringen af "Aktive - hurtigere tilbage" i dag.

- Forsøget "Aktive - hurtigere tilbage" viser, at med en aktiv indsats så skifter flere borgere på et tidligt tidspunkt sygemeldingen ud med en delvis raskmelding, så de gradvist kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Forsøget viser også, at et intensivt og tidligt samtaleforløb styrker indsatsen, og at nogle har mere gavn af samtalerne end andre, siger Inger Støjberg.

Det er blandt andet på den baggrund, at forligskredsen bag den store sygefraværsaftale fra 2008 for nyligt har indgået en opfølgende aftale om en række tilpasninger af sygefraværsindsatsen.

- Den aktive indsats er kommet for at blive, men der skal naturligvis være indhold og balance i indsatsen. Derfor er jeg glad for den erfaring, vi får fra forsøg som "Aktive - hurtigere tilbage". Evalueringen viser, at der plads til forbedring, og at vi med fordel kan målrette indsatsen til de sygemeldte endnu mere. Som jeg ser det, er en virksomhedsrettet indsats det, der virker bedst, og også det, de syge er mest glade for. Og det er blandt andet også derfor, at vi med aftalen vil give kommunerne incitament til at give sygemeldte borgere en individuel indsats rettet mod job. Der skal ryddes op i "standardkurser" og de kommunale projekter, siger Inger Støjberg.

Aftalen indebærer desuden, at indsatsen målrettes de sygemeldte, der har brug for samtaler og aktive tilbud for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at de, der forventes at vende fuldt tilbage til deres arbejde inden for 13 uger, ikke skal til samtale i jobcentret. Mens de, der er for syge til en opfølgning, skal sikres adgang til en standby-ordning.

- Det er min klare opfattelse, at regeringen med den nye aftale om sygefraværsindsatsen skaber endnu bedre rammer for jobcentrenes indsats for at hjælpe syge med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, siger Inger Støjberg.

Relevant information

http://www.bm.dk


Pressekontakt


Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater