09/03-11 - Pressemeddelelse

Barseludligningsloven lever op til sit formål

Ordningen, der skal forhindre, at økonomiske forhold bliver en barriere for kvinder i den fødedygtige alder, lever op til sit formål. Den gavner primært kvinderne og medvirker samtidig til at fremme ligestillingen på det private arbejdsmarked.
Det viser en ny evaluering fra Beskæftigelsesministeriet. Ordningen indebærer, at alle private arbejdsgivere får udligning for udgifter til medarbejdere på barsel- og forældreorlov. Og evaluering viser da også en tendens til, at mænd i stigende grad tager del i forældreorloven, og at arbejdsgiverne er blevet mere positive over for mænds barselsorlov.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg er glad for den ny evaluering:

- Loven lever op til sit formål. Barseludligningen er skræddersyet til det danske arbejdsmarked. Det betyder, at vi får fordelt udgifterne til løn under barselorlov på alle arbejdsgivere. Det er vi alle godt tjent med, også som samfund.

Evalueringen bygger først og fremmest på to spørgeskemaundersøgelser. Her er virksomheder og forældre blevet spurgt om deres kendskab til loven og deres holdninger på området. Evalueringen gennemgår også de eksisterende ordninger for barseludligning på det private arbejdsmarked og ser på lønmodtagere, som er uden arbejdsgiver, når de går på barsel.

- Jeg har sendt evalueringsrapporten til forligspartierne bag loven. Rapporten skal være grundlaget for den politiske revision af loven, som vi nu skal i gang med, siger Inger Støjberg.

Rapporten er udarbejdet af COWI A/S og findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, www.bm.dk og Barsel.dk's hjemmeside, www.barsel.dk. Det er også muligt at bestille en trykt udgave ved henvendelse til ministeriet.

Fakta
Samtlige partier i Folketinget vedtog i 2006 loven om barseludligning på det private arbejdsmarked. Loven indebærer, at alle private arbejdsgivere i dag får udligning for udgifter til medarbejdere på barsel- og forældreorlov. Hensigten er, at økonomiske forhold ikke må blive en barriere for kvinder i den fødedygtige alder.

Der eksisterer i dag tre typer barseludligningsordninger på det danske arbejdsmarked:

Den centrale (lovbaserede) ordning, Barsel.dk, der administreres af ATP.
Godkendte decentrale ordninger, der enten dækker et overenskomstområde, et fag eller en branche.
Særlige ordninger på det offentlige arbejdsmarked, som ikke indgår i barseludligningsloven og derfor heller ikke er en del af evalueringen.
I den centrale lovbaserede ordning Barsel.dk skal arbejdsgiveren indbetale et årligt bidrag pr. fuldtidsansat mod til gengæld at modtage lønrefusion pr. time, når arbejdsgiveren har udbetalt løn under barsel. Refusionen udgør forskellen mellem barseldagpenge og løn under barsel, dog maksimalt 159,75 kr. pr. time.