Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/03-11   -   Pressemeddelelse

Tilbagetrækningsreformen er en konkret løsning på fremtidens udfordringer

I går har der været en forespørgselsdebat i Folketinget om, hvilke incitamenter der er mest effektive til at få danskerne til at arbejde 12 minutter mere om dagen. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg slog under debatten fast, at regeringens tilbagetrækningssreform er en konkret og effektiv løsning på fremtidens udfordringer:

- Regeringens økonomiske politik, hvor tilbagetrækningsreformen er hjørnestenen, er den mest effektive måde til at få danskerne til at arbejde mere. Ved at afskaffe efterlønnen gradvist kan vi øge arbejdsudbuddet med 70.000 personer i 2020. Det svarer til mere end 12 minutter, siger Inger Støjberg.

Beskæftigelsesministeren hæfter sig ved, at der heller ikke under dagens debat kom noget konkret svar på, hvordan S og SF vil få danskerne til at arbejde 12 minutter mere.

- Jeg ser ikke noget som helst i S og SF's plan, som peger på, hvordan de vil få danskerne til at arbejde 12 minutter mere. En ting er dog helt sikker. Det sker ikke frivilligt. Langt de fleste danskere er tilfredse med deres arbejdstid, og hvis de endelig skal ændre den, vil de hellere arbejde mindre end mere, siger Inger Støjberg.

Inger Støjberg fremhævede i den forbindelse, at Arbejdsmarkedskommissionen i sin afslutningsrapport meldte ud, at der vil være en betydelig udfordring med at øge - eller blot fastholde - den gennemsnitlige arbejdstid. Det skyldes blandt andet, at det kun er få danskere, der ønsker at arbejde mere. Arbejdsmarkedskommissionen henviste til en arbejdskraftundersøgelse fra Danmarks Statistik, der viste, at blandt dem, der ønsker en ændret arbejdstid, er der kun seks procent, som ønskede at arbejde flere timer om ugen. Derimod var det 20 procent, der ønskede at arbejde færre timer.

- S og SF's plan er total ukonkret. Det er også totalt uvist, hvornår den skal gennemføres. Det er ikke ligefrem hverdagskost, at arbejdsløsheden ligger under 100.000. Faktisk er det kun sket én gang de sidste 35 år, og det var ikke under en S-ledet regering, men derimod under den nuværende regering. Så vi ved hverken, hvordan eller hvornår S og SF vil fremtrylle de 12 minutter, siger Inger Støjberg.

Relevant information

http://www.bm.dk


Pressekontakt


Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater