Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/04-11   -   Pressemeddelelse

Penge fra varslingspulje til fyrede Lindø-ansatte

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har den 15. april givet dispensation til at fravige grænsen for, hvor mange afskedigelser der skal til for at få penge fra regeringens varslingspulje. Det sker efter, at Lindø-værftet i Odense har afskediget yderligere 110 medarbejdere. Det blev i 2009 offentliggjort, at Lindø-værftet skal lukke i begyndelsen af 2012.

Varslingspuljen giver jobcentrene mulighed for at hjælpe afskedigede medarbejdere, allerede mens de er i opsigelsesperioden. Jobcenteret kan tilbyde de fyrede medarbejdere individuel kompetenceafklaring, jobsøgningsforløb eller relevante kurser som for eksempel kurser i lagerstyring, svejsning eller kørekort til lastbiler med anhænger.

Når man sætter ind med en tidlig indsats, forbedrer man medarbejdernes muligheder for at komme i job hurtigst muligt.

- Når man afskediger så mange mennesker på en gang, er det altid noget, der kan mærkes i lokalsamfundet. Og det er barskt for den enkelte, der mister sit arbejde. Derfor er det vigtigt, at vi giver de lokale jobcentre mulighed for at sætte tidligt ind og hjælpe de fyrede tilbage i arbejde, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Regeringen har afsat pengene i varslingspuljen til at hjælpe personer, der bliver fyret som følge af finanskrisen. Beskæftigelsesministeren kan give dispensation fra grænserne i varslingsloven, når et stort antal medarbejdere bliver opsagt, og udsigterne til at opnå anden beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked er begrænsede.

Relevant information

http://www.bm.dk


Pressekontakt


Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater