10/01-12
-
Pressemeddelelse
Det danske EU-formandskab holder international konference om at være aktiv hele livet
Europa ældes. Det betyder udfordringer og muligheder i alle EU-landene, hvor befolkningerne bliver stadig ældre. For hvordan holder man sig aktiv hele livet?
Det spørgsmål er i fokus, når det danske EU-formandskab i samarbejde med EU-Kommissionen holder international åbningskonference af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne 2012. Konferencen finder sted i Bella Center den 18.-19. januar.
De gode svar kommer fra EU-kommissærer, ministre, forskere og praktikere. Deltagerne er arbejdsmarkedets parter, NGO'er, embedsmænd og forskere fra hele EU.
Konferencen er tilrettelagt af Beskæftigelsesministeriet, Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Programmet indeholder mange aktive indslag som fx film og koret Gangstativerne ud over de mundtlige oplæg.
Relevant information
http://www.bm.dk
Firma
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K,
Danmark
72 20 50 22
http://www.bm.dk