25/02-13 - Pressemeddelelse

Kontanthjælpsreform: Alle kan gøre nytte

Regeringen vil skabe et nyt kontanthjælpssystem, så unge får en uddannelse, og flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, gøre nytte og realisere det potentiale, som alle mennesker har.

Derfor lægger regeringen et udspil til en kontanthjælpsreform frem i dag, hvor vi bygger en ny indsats op omkring den enkelte. Mennesker på kontanthjælp er meget forskellige, og det skal indsatsen afspejle. Udspillet bygger på, at ingen fremover må opleve, at de ikke får en indsats. At mennesker, der kan, bliver mødt med et krav om at arbejde og gøre nytte for deres ydelse. Og at for unge går vejen til arbejde gennem uddannelse.

- Regeringen vil udfordre, at mennesker på kontanthjælp ikke kommer i arbejde og uddannelse. Mange mennesker hænger fast i systemet år efter år. For dem er kontanthjælp næsten blevet et livsvilkår. Derfor vil vi lave gennemgribende om på indsatsen for de 135.000 mennesker, der i dag er på kontanthjælp. Unge, der kan tage en uddannelse, skal i uddannelse. Voksne, der kan arbejde, skal i arbejde. Og mennesker, der har behov for hjælp for at komme tættere på en uddannelse eller et job, skal have en bedre indsats end den, de får i dag.

- Vores udgangspunkt for reformen er klart. Vi opgiver ingen. Hverken som medmenneske eller som samfund kan vi acceptere, at udsatte mennesker bliver fastholdt i passivitet uden rygstød til at komme ind i arbejdsfællesskabet. Vi tror på, at alle med den rigtige hjælp kan rykke sig hen imod et arbejde. For nogen handler hjælpen også om at udvise omsorg og stor tålmodighed.

- Vi skal samtidig værne om, at vi i dag har et velfærdssamfund med et stærkt socialt sikkerhedsnet. Fordi vi har indgået en kontrakt med hinanden - de, der har evnerne, har også forpligtelsen til tage en uddannelse og arbejde. For os bliver ret og pligt et bærende element for den fremtidige indsats. Vi skal turde stille krav til dem, der kan arbejde. De skal arbejde og gøre nytte for deres ydelse. For det kommer hele samfundet til gode. Og for den enkelte har det stor værdi at være en del af en arbejdsplads med kolleger, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

I dag er mere end 50.000 unge under 30 år på kontanthjælp, og langt de fleste af dem har aldrig taget en uddannelse. For regeringen er det afgørende, at unge får en uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor vil regeringen afskaffe kontanthjælpen for unge under 30 år uden uddannelse og i stedet indføre en ny ydelse, uddannelseshjælp, på niveau med SU.

- Unge mennesker uden uddannelse skal slet ikke være i kontanthjælpssystemet. De skal have ret og pligt til uddannelse og have en ydelse, der afspejler det. Kompetencer er den største gave, vi som samfund kan give unge med på deres vej. Men vi anerkender også, at der er unge, som har haft en svær opvækst og skolegang. Dem skal vi tage hånd om. De skal ikke mødes med krav om uddannelse her og nu. De skal mødes med en tro på, at de kan tage en uddannelse. For dem kan vejen til at få opbygget kompetencer og blive rustet til arbejdsmarkedet være længere. Derfor skal vi støtte dem hele vejen. For vi ændrer ikke på målet om uddannelse, siger Mette Frederiksen.

Økonomien i reformen hænger sammen på den måde, at de lavere ydelser til unge finansierer de ekstra udgifter til uddannelse, der følger af, at flere unge starter på en uddannelse. Det, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for deres ydelse frem for at deltage i jobsøgnings- og aktiveringskurser, reducerer udgifterne til beskæftigelsesindsatsen. Sammen med indførelse af forsørgerpligt for samlevende finansierer det en styrket uddannelses- og jobrettet indsats inden for kontanthjælpssystemet.

Drejningen af indsatsen fra passiv til aktiv betyder, at der bliver færre kontanthjælpsmodtagere, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde. Det giver færre udgifter til kontanthjælp og øgede skatteindtægter fra de personer, der med reformen kommer i arbejde. De positive beskæftigelseseffekter af reformen er de væsentligste bidrag til, at regeringens udspil til en kontanthjælpsreform styrker samfundsøkonomien med cirka en milliard kroner om året fra 2015 og fremefter.

Hovedelementer i regeringens udspil:

Unge under 30 år uden uddannelse skal ikke længere være en del af kontanthjælpssystemet. De skal i stedet have ret og pligt til uddannelse. De får en ny ydelse - uddannelseshjælp - på niveau med SU.
Unge, der ikke er klar til at gå i gang med en uddannelse, opretholder samme ydelse som i dag, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse.
Alle bliver mødt med klare krav og forventninger. De, der kan, skal arbejde for deres ydelse og bidrage til fællesskabet i nyttejob.
Alle skal have en indsats. Ingen bliver overladt til sig selv. Det såkaldte matchsystem bliver afskaffet og erstattet af en individuel indsats med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og konkrete udfordringer.
Enlige forsørgere og unge mødre skal have særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.
Samlevende får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.