18/03-15   -   Pressemeddelelse

Alle skal bidrage: Flygtninge og indvandrere skal ud på danske arbejdspladser

Flygtninge og indvandrere skal hurtigst muligt i arbejde. De skal ud på en arbejdsplads - blandt danske kolleger - hvor de samtidig kan lære dansk. Det er hoved-pointen i det integrationsudspil, som regeringen præsenterer i dag.

Et jobrettet integrationsprogram skal erstatte det nuværende integrationsprogram, hvor effekterne ikke har været gode nok. Fremover skal der som et led i programmet stilles klare krav om, at nytilkomne flygtninge og familiesammenførte skal tage et arbejde, hvis det er muligt, og at de ellers skal yde mere for den ydelse, de modtager fx gennem et løntilskudsjob. Samtidig skal de løbende deltage i en jobrettet indsats - på en arbejdsplads.

Indsatsen skal altid kombineres med danskundervisning, og den skal så vidt muligt tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes uddannelse og erfaringer fra hjemlandet. Alle skal yde det, de kan. Det betyder, at flygtninge og familiesammenførte, som er lidt længere fra arbejdsmarkedet, fx fordi de kommer hertil med barske oplevelser fra hjemlandet, skal mødes med en langt bedre tværfaglig indsats og særlig støtte, for at de kan komme i gang på arbejdsmarkedet.

Regeringen vil desuden gøre noget ekstra for de flygtninge og indvandrere, der har været i landet gennem flere år, men som stadig er på kontanthjælp og ikke forsørger sig selv. I dag får indvandrere færre tilbud om virksomhedsrettede indsatser end andre på kontanthjælp - selv om erfaringerne viser, at det er en effektiv vej til et job.

Derfor foreslår regeringen, at alle tredjelandsstatsborgere, som har modtaget kontanthjælp i mindst seks måneder, skal i gang med at arbejde. Det kan være i, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller nyttejob. Målet er at få et rigtigt job.

Samtidig skal de mange gode kræfter i lokalsamfundene og foreningslivet inddrages i opgaven med at få den enkelte flygtning til at falde godt til og blive en aktiv del af det danske samfund.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen siger:

- Vi skal gøre op med fortidens synder. En alt for stor andel af vores indvandrere lever efter en årrække i Danmark fortsat en passiv tilværelse langt væk fra arbejdsmarkedet. Dem vil vi gøre en ekstraordinær indsats for. Samtidig vil vi forebygge, at de mange flygtninge, der kommer til Danmark i denne tid, ender i en lignende tilværelse, afskåret fra de muligheder og det fællesskab, som en plads på arbejdsmarkedet giver. Det er de to ben, som regeringens integrationsudspil står på.

Social- og integrationsminister Manu Sareen siger:

- Vi ved, at beskæftigelse er nøglen til god integration. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med integrationsudspillet siger farvel til berøringsangsten og goddag til kravet om, at alle skal bidrage. Vi skal udnytte den enkeltes ressourcer og samtidig give en hjælpende hånd til dem, der har brug for det. Samtidig er netværk en vigtig brik i integrationen. I fodboldklubberne, i spejderhytterne og omkring middagsbordene. Netværk kan åbne døre til job, det danske sprog, danske værdier og omgangsformer. Derfor er civilsamfundet også i fokus i integrationsudspillet.

Hovedelementer i regeringens udspil

Et jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. Programmet består af ret og pligt til at arbejde og deltage i virksomhedsrettede tilbud - inklusiv nyttejob - senest efter tre måneder. Arbejdet eller indsatsen skal altid kombineres med danskundervisning, og der må aldrig gå mere end fire uger uden tilbud. Efter et år styrkes og målrettes indsatsen yderligere. Unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse får i stedet ret og pligt til at tage en uddannelse, og unge som ikke er uddannelsesparate skal hjælpes tættere på et uddannelsesforløb.

Styrket indsats for tidlig kompetenceafklaring og vurdering af uddannelseskvalifikationer, så den enkelte i højere grad kommer til at bruge sin uddannelse og erfaringer fra hjemlandet.

Integrationsindsatsen skal starte i asylcentret og ikke først, når den enkelte flygtning overgår fra asylcentret til kommunen. På den måde bliver ventetiden i asylcentret brugt bedre.

Kommunerne skal i højere grad inddrage civilsamfundet - både lokale foreninger og frivillige - i integrationsindsatsen, så kommunerne ikke skal løfte alle opgaver alene.

Indsatsen for indvandrere på kontanthjælp skal flyttes ud på arbejdspladserne. Alle tredjelandsstatsborgere, der har afsluttet integrationsprogrammet, og som har modtaget kontanthjælp i mere end seks måneder, får ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud.

Fælles nationale mål frem mod 2020: 10.000 flere indvandrere og efterkommere skal i arbejde. Forskellen i andelen af unge med en dansk baggrund og andelen af unge indvandrere og efterkommere, der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, skal være mindre end i dag, hvor den er 7 procentpoint. Mindst 75 procent af kursisterne, der er omfattet af integrationsprogrammet, skal bestå danskprøven inden for fem år. I 2013 bestod 66 procent.

Regeringen vil gennemføre en målretning af resultattilskuddet, så kommunernes fokus på job og uddannelse styrkes og vil desuden give finansieringen af området et eftersyn.

Regeringen indgår et nyt partnerskab med KL, hvor kommunerne skal sætte ambitiøse mål for deres integrationsindsatser, følge op på resultaterne, anvende effektive indsatser og videndele med hinanden.