Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/02-16   -   Pressemeddelelse

Jørn Neergaard Larsens kommentarer til ledighedstallet for januar 2016

Ledigheden fortsætter med at falde i januar måned. Der var således 2200 færre ledige end måneden før, og dermed er ledigheden uændret på 4,4 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til en ledighed på 115.800 personer. Det viser den månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik. Samtidig er beskæftigelsen i snart tre år steget måned for måned, og det ser ud til, at den positive udvikling fortsætter.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen siger:

- Jeg glæder mig over, at ledigheden fortsætter med at falde. Det er en god nyhed, når flere kommer fra offentlig forsørgelse og i arbejde, og det er også godt, når vi samtidig ser, at beskæftigelsen fortsætter med at vokse.

- Når det er sagt, så stiger beskæftigelsen kraftigere, end ledigheden falder. Det skyldes blandt andet, at der gennem en længere periode har været - og stadig er - mange job, der bliver besat af udlændige, som kommer til Danmark for at arbejde.

- Flere ledige skal i job og blive en del af væksten, hvis vi også fremover skal have råd til den velfærd, vi ønsker. Derfor vil regeringen blandt andet indføre et loft over kontanthjælpen, der sikrer, at der er en mærkbar økonomisk gevinst ved at arbejde fremfor at være forsørget af det offentlige.

- Det er også positivt, at vi fredag sammen med arbejdsmarkedets parter blev enige om, at indsatsen til flygtninge fra dag et skal være jobrettet, og at man ikke skal lære dansk, inden man kan begynde at arbejde og forsørge sig selv.

- Derudover er det afgørende, at vi sammen med arbejdsmarkedets parter arbejder videre med at finde nye veje, så flere kommer fra offentlig forsørgelse og i job. Det gælder flygtninge såvel som alle andre ledige.

Pressekontakt

Pressetelefon
  5123 2830

Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater