Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/05-16   -   Pressemeddelelse

Ny opgørelse af udenlandsk arbejdskraft

Fra i dag bliver det lettere at følge antallet af udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked. Det sker som følge af nye data, når Beskæftigelsesministeriet offentliggør en ny, mere fyldestgørende jobindsatsmåling af udenlandsk arbejdskraft. Den nye måling opgør alle udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark og giver mulighed for at fordele de udenlandske lønmodtagere på nye opholdsgrundlag for flygtninge, familiesammenførte samt permanent ophold.

Målingen løber fra januar 2008 og vil blive opdateret månedligt. Seneste måling er for februar 2016, hvor der var 173.300 udenlandske statsborgere (fuldtidspersoner) med lønindkomst i Danmark.

"Vi skal glæde os over, at beskæftigelsen stiger i Danmark. En del af stigningen dækkes af udenlandsk arbejdskraft. Samtidig har vi alt for mange danskere på kanten af arbejdsmarkedet. Med den nye metode får vi et bedre overblik over både de udenlandske arbejdstagere og flygtningenes vej til arbejdsmarkedet, og derved også hvor virksomhederne står og skal bruge arbejdskraft" siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

I tidligere opgørelser talte man for eksempel ikke flygtninge med, hvis de var under 18 år, da de kom til landet. Fremover tæller man alle udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. Den ændrede opgørelsesmetode medfører derfor også en niveauforskydning i opgørelsen af udenlandsk arbejdskraft i forhold til tidligere opgørelser. I alt viser tallene nu omkring 28.000 fuldtidspersoner flere på arbejdsmarkedet, så der i alt er 173.300 fuldtidspersoner med udenlandsk statsborgerskab, men der er altså tale om personer, som uafhængigt af opgørelsesmetode har haft lønindkomst i Danmark.

Pressekontakt

Pressetelefon
  5123 2830

Firma

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K, Danmark

  72 20 50 22

http://www.bm.dk

Modtag nyheder fra Beskæftigelsesministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater