Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/12-13   -   Pressemeddelelse

Konsortium med Byggecentrum uddanner nye BedreBolig-rådgivere

Fremover skal det være nemt for boligejeren at få vurderet, planlagt og gennemført energibesparelser i boligen. I begyndelsen af det nye år lancerer Energistyrelsen ordningen "Bedre Bolig". Et konsortium bestå-ende af Byggecentrum (projektledelsen), Grøn Erhvervsvækst/Lean Energy Cluster, Energitjenesten og VIA University College har vundet opgaven at få uddannet de første 100 rådgivere.

Ordningen er etableret som en del af Vækstplan DK, som regeringen vedtog tidligere i år. Formålet med ordningen er, at gøre det enkelt og overskueligt for boligejerne at få vurderet og gennemført energirenovering af boligen. Efter nytår starter uddannelsen af de første BedreBolig-rådgivere. Når rådgiverne er uddannet kan boligejeren henvende sig hos den godkendte virksomhed og få leveret en samlet pakke til gennemførelse af energirenoveringer af boligen. Virksomheden står både for gennemgang af boligen og de tilhørende beregninger og besparelsesforslag OG planlægning og udførelse af de energibesparende tiltag, boligejeren vælger at få foretaget. Det er en frivillig ordning og det er helt op til boligejeren, hvor mange ydelser og hvor omfattende ydelser, der investeres i. Der er med den nye ordning lagt op til en tæt dialog med boligejeren. Virksomhederne skal være godkendt til at levere ydelserne under ordningen. Ydelserne kan udføres af håndværkere med efteruddannelse og relevant er-hvervserfaring samt af en række rådgivere med uddannelse indenfor byggeriet som eksempelvis arkitekter, bygningskonstruktører, bygningsingeniører og energimærkningskonsulenter. <b>Uddannelsen af de første rådgivere </b> Efter en udbudsrunde har Energistyrelsen valgt leverandør til uddannelse af det første hold af rådgivere. De har valgt et konsortium bestående af Byggecentrum (projektledelsen), Grøn Erhvervsvækst/Lean Energy Cluster, Energitjenesten og VIA University College, som i fællesskab vil stå for uddannelsen frem til 31. marts 2014, hvor det er målet, at minimum 100 personer er uddannede til ordningen: - Vi er naturligvis rigtig glade for og stolte af, at vi sammen med vores konsortiepartnere skal stå for at uddanne det første hold BedreBolig-rådgivere. Det er en spændende udfordring, som vi tilsammen har rigtig gode forudsætninger for at løse inden for den korte tid, siger projektleder Hanne Høeg Jensen, Byggecentrum. Uddannelsens to moduler I hovedtræk bliver uddannelsen fordelt på to moduler, der matcher de to overordnede "pakker" af ydelser, som ligger under ordningen: Modul 1 indeholder en beskrivelse af boligens muligheder for energibesparelser og en plan for renoveringen, mens Modul 2 indbefatter tilbudsindhentning og byggeledelse. Undervisningen omfatter en kombination af traditionel klasseundervisning og online undervisning. Der lægges op til, at det skal være frivilligt at deltage i store dele af undervisningen, således at fagfolk med eksisterende kvalifikationer inden for energirenovering kan vælge at tage hele uddannelsespakken eller kun de obligatoriske dele af uddannelsen, der er nødvendige for at bestå en prøve for hvert modul og dermed blive godkendt. <b>Gradvis udrulning i ni kommuner</b> På baggrund af anbefalinger på tværs af rådgivere og interessenter bliver ord-ningen lanceret gradvist i 2014. Dermed er det muligt at indsamle erfaringer og eventuelt tilrette ordningen, inden den udrulles i hele landet i anden del af 2014. Ni kommuner, jævnt fordelt i landet, er udvalgt til at afprøve ordningen. De kommuner, der er inviteret til at deltage i afprøvningen, er Esbjerg, Fredens-borg, Frederikshavn, Høje-Taastrup, Morsø, Næstved, Odense, Roskilde og Skanderborg. I udvælgelsen er der lagt vægt på bl.a. geografisk og demografisk fordeling, samt kommunernes erfaringer med initiativer omkring energirenovering af private boliger. Uddannelsen starter op i tre byer, nemlig Aalborg, Middelfart og Køge. På denne måde tilgodeser vi, at kursisterne ikke skal bruge uforholdsmæssigt meget tid på transport, afrunder Hanne Høeg Jensen, Byggecentrum. <b>Kontaktoplysninger </b> Kontakt projektleder i Byggecentrum, Hanne Høeg Jensen, for yderligere oplysninger på 7012 0600.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Byggecentrum
Lyskær 1
2730 Herlev, Danmark

  +45 70 12 06 00

http://www.byggecentrum.dk

Modtag nyheder fra Byggecentrum på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater