Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/02-16   -   Pressemeddelelse

BIM med hurtige overslagspriser



Når projekterende arbejder med BIM OG har et abonnement på V&S Prisdata og Sigma, så er det blevet endnu nemmere og hurtigere at finde frem til den samlede overslagspris for byggeriet. Forklaringen er, at byggebranchens største leverandør af prisdata, V&S Prisdata, nu har tilføjet CCS-koder til de mange forskellige bygningsdele.

Jo flere typer af information, der er i en BIM-model, jo mere effektiv bliver både projektering og samprojektering. Dette kræver dog et fælles sprog og alt tyder på, at det fælles sprog er CCS (Cuneco Classification System). Et fælles sprog sparer tid og øger entydigheden i informationsflowet gennem byggeriets faser. Derfor har byggebranchens største leverandør af prisdata, V&S Prisdata, tilføjet CCS-koder til de mange forskellige bygningsdele.

Jo flere samlede data jo bedre
Hvis man projekterer i 2D, er det som hidtil nemt at bruge V&S Prisdata og lave hurtige og pålidelige overslagsberegninger. Men for dem, der projekterer med BIM, vil der fremover være mulighed for en højere grad af automatik i forbindelse med overslagsberegninger: - Den mulighed har vi, fordi vi nu har et fælles sprog i form af CCS, forklarer René Olsen, der er afdelingsleder for V&S Prisdata i Byggecentrum: - Dette gør BIM-projektering endnu mere entydigt og anvendeligt ikke mindst, når man samprojekterer med andre parter. Jo flere anvendelige data, der er knyttet til de enkelte bygningsdele i et fælles sprog, jo færre data skal den projekterende selv ud at finde og/eller beregne andre steder eller i andre programmer, fortæller René Olsen.

Justeringer i modellen slår igennem på prisen
Når alle bygningsdele i modellen er kodet, kan man med kalkulationsprogrammet Sigma få en yderligere produktivitetsgevinst. Ved hjælp af Sigma, vil alle større eller mindre justeringer i BIM-modellen nemlig automatisk slå igennem i den samlede overslagsberegning: - Hvis man fx justerer arealet af væggene eller typen af vinduer, så justeres den samlede pris i kalkulationen helt automatisk. Den samlede overslagspris på byggeriet er altid ført helt ajour med modellen. Det vil give tidsbesparelser for mange projekterende, afrunder René Olsen.

FAKTA

V&S Prisdata
V&S Prisdata købes som én eller flere databaser med både brutto- og nettopriser på Nybyggeri, Renovering, Anlæg, Drift og Grønland.
V&S Prisdata er fuldt integreret med programmet Sigma.
V&S Prisdata har samlet, revideret, sorteret og leveret branchens de-facto-priser siden 1973.
I 2000 blev V&S Prisdata en del af Byggecentrum.

Læs mere om V&S Prisdata på http://www.byggecentrum.dk/vs-prisdata/

CCS
CCS står for Cuneco Classification System - Et fælles sprog i bygge- og anlægsbranchen.
Se Cuneco's korte film, der forklarer CCS på 3 minutter her
https://www.youtube.com/watch?v=gzE29K9TNXw
Se bips' korte, forklarende film om sammenhængen mellem CCS, V&S Prisdata og Sigma her
https://youtu.be/2k9jlhcOCfU

Illustration:
Likan står bag illustrationen og skal nævnes, hvis illustrationen bringes.

Likan
Likan's kerneforretning ligger i IKT-rådgivning, modelbaseret mængdeudtræk og kalkulation, bygningsinformationsmodeller (BIM), samt implementeringsforløb af Revit og Sigma Estimates
Likans BIM Flex system, er et søgemodul i Revit, der indeholder alle V&S bygningsdele modelleret i 3D. De er direkte kodet med V&S numre, CCS klassifikation og egenskaber, og dermed bliver det nemt at få 5D modellen vist i Sigma, med baggrund i V&S prisdata.

Billeder


Pressekontakt

Ole Permin
Afdelingschef
  7012 0600

Firma

Byggecentrum
Lyskær 1
2730 Herlev, Danmark

  +45 70 12 06 00

http://www.byggecentrum.dk

Modtag nyheder fra Byggecentrum på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater