Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/05-16   -   Pressemeddelelse

Tilbud til unge udsat for kærestevold

Omkring 7 % af unge i alderen 13-19 år har været udsat for kærestevold, og voldsramte unge lider ofte af psykiske lidelser eller selvskadende adfærd. Nu tilbydes gratis hjælp til kærestevoldsramte unge.

Med en bevilling fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling igangsætter Center for Selvmordsforskning Travellers - Livet er en rejse, som er rettet mod unge, der er udsat for kærestevold. Projektet vil over en treårig periode tilbyde individuelle- eller gruppeforløb til kærestevoldsudsatte unge på landets uddannelsesinstitutioner.

Travellers-programmet er udviklet af skylight i New Zealand og fokuserer på trivsel og intervention. Målsætningen er at fremme evnerne til at håndtere problemer, være i stand til at opnå et forhold til andre samt at kunne overkomme modgang og udvikle en følelse af selvværd.

Ideen bag metoden er, at de unge er rejsende i deres eget liv. Billedlig talt opfattes livet som en rejse, hvor den unge konfronteres med medgang og modgang, og hvor kunsten er at have færdigheder til at foretage rejsen med en følelse af sikkerhed. Formålet med Travellers er at understøtte unge mennesker i at udvikle og tilegne sig redskaber til at overkomme vanskeligheder i teenageårene. Travellers er et forløb, der fokuserer på at fremme den mentale sundhedstilstand og trivsel.

Projektet er koblet til Ungdomsbarometret - et projekt som siden 2001 hvert år har givet opdateret viden om unges mistrivsel og sårbarhed. Ungdomsbarometret gennemføres vha. elektroniske spørgeskemaer, som udfyldes på uddannelsesinstitutionerne, hvori de unge besvarer spørgsmål om kærestevold, sårbarhed og selvskadende adfærd.

Pressekontakt

Lilian Zøllner
Centerleder, Ph.D
  66138811

Firma

Center for Selvmordsforskning
Bangs Boder 28-30, st.th.
5000 Odense C, Danmark

  +45 66 13 88 11

http://www.selvmordsforskning.dk/

Modtag nyheder fra Center for Selvmordsforskning på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire