Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/10-12   -   Pressemeddelelse

Ciklum bliver strategisk softwareudviklingspartner for Valtech

Valtech, ét af Danmarks førende digitale konsulenthuse, etablerer langsigtet samarbejde med Ciklum.

Ciklum, som er én af Europas ledende it-outsourcingvirksomheder med speciale i nearshore softwareudvikling og it-konsulentydelser inden for agil udvikling, har netop indgået et partnerskab med Valtech, som er et dansk ledende og innovativt it-konsulenthus.

Valtech havde allerede stor erfaring med offshore softwareudvikling og flere offshore afdelinger i Indien, da man valgte at kigge mod Ukraine efter flere frontend-orienterede udviklingsprojekter. Teknologierne hertil er relativt let tilgængeligt i Ukraine, og Valtech valgte til sidst at gå sammen med Ciklum for at sætte sit eget agile udviklingsteam op i storbyen Kharkov.

"Ud af et antal udbydere blev Ciklum valgt fordi deres kontor i Kharkov havde det tætteste match med vores egen organisation, og havde en meget skandinavisk atmosfære," siger Jakob Vasehus, som er Director of Client Delivery hos Valtech. "Ciklum var den mest attraktive arbejdsplads for vores fremtidige medarbejdere i Ukraine".

Ciklum kommer til at hjælpe Valtech med frontendudvikling på platforme som Sitecore og EpiServer. Man planlægger at udvide sit agile team betragteligt hos Ciklum over de næste 6 til 8 måneder, og både Ciklum og Valtech har store forventninger til samarbejdet. Jakob Vasehus: "Vi vokser hurtigt i Valtech, og i Ciklum ser vi en partner som kan hjælpe os med at vokse endnu mere ved at give vores onshore teams en masse dygtige kolleger i Ukraine."

Esben Ridder, som er Client Service Manager hos Ciklum, kommenterer på partnerskabet:

"I Kharkov har vi en stor pulje frontend-udviklere som kan imødekomme de krav, Valtech stiller os. Denne pulje sikrer dem realistisk teamvækst både på kort og lang sigt. Vi er overbeviste om, at den skandinaviske stemning der er hos os giver Valtech muligheden for at lade deres nearshore-team blive en integreret del af deres onshore-team, og Valtech vil forbedre deres forretning via den øgede vidensdeling samt det forretningsnetværk Ciklum bidrager med."


Relevant information

http://ciklum.com



Pressekontakt


Firma

Ciklum ApS
Østerbrogade 125, 3.
København Ø, Danmark

  +45 70 27 80 90

http://ciklum.com

Modtag nyheder fra Ciklum ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire