Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/02-14   -   Pressemeddelelse

Ny rapport dokumenterer væksten i dansk byggeri

Baseret på 100.000 research-interviews fra over 13.000 byggeprojekter

CRM-Byggefakta har netop offentliggjort sin årlige rapport 'Trends for Byggebranchen 2011-14' med statistikker over dansk byggeri 2011-2012-2013 samt prognoser for udviklingen i 2014.

Rapporten dokumenterer den faktiske aktivitet på markedet, baseret på en massiv datamængde fra 13.000 byggeprojekter: Hvad er tendensen? I hvilke regioner er væksten størst? På hvilke typer af byggerier? Hvilke bygherrer? Og hvad er de største aktive byggeprojekter i øjeblikket? Rapporten giver svarene baseret på fakta fra markedets mest omfattende database på området.

Flere end 50 statistikker og prognoser

- Foruden 28 statistikker over byggerier, der er realiseret i de sidste 3 år, informerer rapporten bl.a. om Top 10 Byggeprojekter igangsat i 2013. Dels i hele landet, dels i de 5 regioner, fortæller direktør Jens Slott Johansen fra CRM-Byggefakta.

Rapportens prognoseafsnit analyserer herefter alle informationer om planlagte byggeprojekter, der endnu ikke er påbegyndt, og det udmøntes i 26 kvalificerede prognoser for 2014:

- Her viser vores beregninger, at der kan forventes en vækst fra det samlede, realiserede byggeri i 2013 på 58,353 mia. kr. til 61,399 mia. kr. i 2014 - svarende til en fremgang på 5,2%.

Datagrundlag af høj kvalitet

Ved indsamlingen af informationer til 'Trends for Byggebranchen 2011-14' har researchafdelingen hos CRM-Byggefakta været i kontakt med beslutningstagerne på hvert byggeprojekt op til 10 gange. Dermed er der samlet set gennemført ca. 100.000 research-interviews for at tilvejebringe og verificere rapportens data.

CRM-Byggefakta, der i dag har 50 ansatte, har i mere end 20 år indsamlet og videreformidlet detaljerede informationer om bygge- og anlægsprojekter landet over, såvel private som offentlige. De registreres og opsamles i markedets mest avancerede database, Parabyg.

Hent den nye rapport nu

Informationerne i Parabyg udnyttes hver dag som vigtige leads i salgsarbejdet hos virksomhedens kunder: Arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, håndværkere, leverandører af materialer og andre af byggeriets aktører, der abonnerer på denne service fra CRM-Byggefakta.

Rapporten 'Trends for Byggebranchen 2011-14' er til fri download på http://www.byggefakta.dk/dk/artikler/trends_for_byggebranchen_2014_download.htm - og kan frit citeres med kildeangivelse. Det er muligt at få samtlige statistikker og prognoser i en endnu mere detaljeret form ved henvendelse til CRM-Byggefakta på tlf 2247 7416.


Relevant information

Trends for Byggebranchen 2011-14

Billeder


Pressekontakt


Firma

Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup, Danmark

  70253031
  22477416

http://www.byggefakta.dk

Modtag nyheder fra Byggefakta A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater