08/07-09
-
Pressemeddelelse
Vi drikker mere vin og mindre øl
Vinpropperne springer oftere og oftere i de danske hjem, mens øloplukkeren får stadigt mindre at lave. Danskerne drikker således mere vin, men samtidig også mindre øl.
Forbruget af vin steg i 2008 med 3 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 4 pct. På fem år er forbruget af vin steget 1 pct. og forbruget af øl faldet 13 pct.
Dette kan du læse mere om i vedhæftede
Nyt fra Danmarks Statistik, Forbrug af alkohol og tobak 2008, der udkommer i dag.
Læs bl.a. også, at:
· Vi ryger mindre. Forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldt i 2008 med ca. 40 mio. stk. svarende til, at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 43 cigaretter færre.
· Vi drikker 15 genstande om ugen - svarende til 11,7 liter ren alkohol om året.
· Hver dansker drikker i gennemsnit 94 liter øl om året - svarende til 283 flasker eller lidt over ni kasser øl.
· Hver dansker drikker hvert år i gennemsnit 34 liter vin - svarende til 44 flasker vin årligt eller lidt under en flaske om ugen.
Relevant information
http://www.dst.dk
Firma
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø ,
Danmark
39 17 31 61
21 27 16 14
http://www.dst.dk